0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/POLITIKEN
Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Umbrella-sagen slår tydeligt igennem: Unges kriminalitet stiger igen

Efter en årrække med faldende kriminalitet blandt børn og unge er kurven knækket. Siden 2016 er antallet af mistanker og sigtelser mod 10 til 17-årige steget med 30 procent. Stigningen kan dog forklares med de mange sigtelser for digitale sexkrænkelser i Umbrella-sagen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Overrasket. Det er ordet, som seniorkonsulent i Justitsministeriet Britta Kyvsgaard bruger, når hun skal beskrive det øjeblik, hun så data for udviklingen i ungdomskriminaliteten for perioden 2017-2018.

»Der var en meget kraftigt vækst. Jeg tænkte, hvad er der dog sket?«.

Da seniorkonsulten imidlertid dykkede ned i tallene og lavede en figur over kriminalitetens art, stod det klar, hvad væksten skyldes.

»Det blev tydeligt, at den store Umbrella-sag som enkeltsag har påvirket det samlede billede ganske meget«, siger hun.

Ungdommen nu til dags ... er faktisk slet ikke så slem. Det er dermed en af de konklusioner, man kan vælge at drage ved at læse den ny rapport om udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet fra Justitsministeriets Forskningsenhed.

I hvert fald er danske børn og unge markant mere lovlydige, end de var for få år siden. Fra 2006 til 2015 blev antallet af mistanker og sigtelser mod 10 til 17-årige for straffelovsovertrædelser mere end halveret.

»Det er et meget kraftigt fald, og det er bemærkelsesværdigt og meget positivt for sådan en som mig, der er gammel i gårde og har arbejdet med det her område siden begyndelsen af 1970’erne«, siger seniorkonsulenten.

I 2016 stagnerede den positive udvikling, men siden knækkede kurven som følge af Umbrella-sagen, og fra 2016 til 2018 steg antallet af mistanker og sigtelser mod de 10 til 17-årige igen med 30 procent.

I 2016 var antallet af mistanker og sigtelser mod børn og unge 11.487. I 2018 var det tal steget til 14.974.

Grund til optimisme

Hvis man ser på hele den undersøgte periode – fra 2006 til 2018 – er de unge dog stadig blevet markant mindre kriminelle. I 2006 var der hele 25.125 sager om straffelovsovertrædelser, så trods de seneste års stigning er der samlet set sket en reduktion på 40 procent i perioden.

Stigningen siden 2016 kan dog heller ikke bruges som dokumentation for, at børn og unge generelt er begyndt at blive mere kriminelle igen.

»Fraregner du Umbrella-sagen – de unge og de forhold der angår sagen – så har vi en stabilitet siden 2015«, siger Britta Kyvsgaard.

I Umbrella-sagen blev et stort antal børn og unge sigtet for at have delt krænkende materiale. I løbet af det seneste år er der sket en vækst på næsten 3.000 mistanker og sigtelser for digitale sexkrænkelser rettet mod 853 personer. I langt størstedelen af tilfældene handler mistanken om blufærdighedskrænkelse og besiddelse af børnepornografi.

Er der ikke en fare for, at man kommer til at bagatellisere Umbrella-sagen og de nye former for it-kriminalitet, når man fraregner Umbrella-sagen?

»Den skal ikke tales ned, og den skal naturligvis tages alvorligt. Vi fraregner den heller ikke i rapporten. Men man er nødt til at sige, at den sag er ekstraordinær på grund af metoden og kommer til at omfatte overordentlig mange sigtelser, som har spredt sig over flere år. Det er fornuftigt at se på, hvordan tingene havde set ud uden den sag, og her kan vi konstatere, at der ikke har været vækst, når det for eksempel gælder biltyverier, indbrud og så videre«.

Siden 2016 politiet har intensiveret indsatsen mod digitale sexkrænkelser og har valgt at sigte hundredvis af danske unge.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden