0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Thomas Ahrenkiel beklager håndteringen af svindelsagen i forsvaret. Det må ikke ske.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forsvarsministeriets topchef: »Der er tale om klare fejl fra ministeriets side. Det må ikke ske. Det bør ikke ske. Og det skal vi have strammet op på«

Departementschef i Forsvarsministeriet Thomas Ahrenkiel erkender, at han kunne have gjort mere i svindelsag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) har tirsdag fjernet to direktører i ministeriet, fordi hun ikke rettidigt er blevet orienteret om svindel og kontrolsvigt, som Rigsrevisionen har afdækket i Forsvarets Ejendomsstyrelse.

I første omgang har hun valgt at frede sin departementschef, Thomas Ahrenkiel, der ellers formelt er ansvarlig for, hvad der foregår på departementets område.

Ministeren henviser til, at Ahrenkiel - som hun selv - først meget sent i forløbet blev orienteret om sagens alvor.

Ritzau har interviewet Ahrenkiel:, som her forklarer hvad han vidste hvornår:

Hvornår blev du informeret om sagen?

»Det her er jo en sag, der har et langt forløb. Der hvor sagens alvor for alvor går op for mig, er den 4. december, hvor vi modtager Rigsrevisionens rapport«.

Hvornår mener du, at du burde være blevet orienteret om sagens alvor?

»Jeg vil mene, at da vi bliver kontaktet af Rigsrevisionen i april, fordi Rigsrevisionen er blevet kontaktet af en whistleblower, der bør jeg blive orienteret om sagen«.

Hvis skyld er det, at du ikke bliver det?

»Det er en fejl, der bliver begået i ministeriet. Man er ikke opmærksom på at orientere mig«.

Men bør du ikke selv have styr på, hvad der foregår på departementets område og selv forfølge det, når du eksempelvis får et brev fra Rigsrevisionen 13. maj?

»Det er jo altid en konkret vurdering, der finder sted i ethvert departement på enhver given dag«.

»Altså hvornår sager er af en betydning, så de skal lægges op i huset. Og her ville jeg da ønske, at jeg var blevet orienteret om sagen«.

Lad os slå ned på nogle datoer: Hvorfor reagerer du ikke, da du får brevet 13. maj?

»Det fremgår ikke af brevet, at det er så alvorlig en sag, som det senere har vist sig at være«.

»Det er klart, at hvis jeg på det tidspunkt havde vidst, at vi havde haft en henvendelse fra Rigsrevisionen om en whistleblower, så ville jeg have set på det med helt andre øjne«.

»Men jeg har ikke oplysningen om whistlebloweren og ser derfor på det her som en mere standardhenvendelse om, at Rigsrevisionen vil åbne en forundersøgelse. Det sker på vores område flere gange om året«.

Sagen er også på dagsordenen på ledelsesmøder i september og oktober. Hvorfor spørger du ikke ind til sagen her?

»Fordi der ikke er noget i oversigten over baggrundsmaterialet til møderne, der foranlediger mig til at spørge ind til den specifikke sag«.

»Og der er ingen af dem, der har sagen, der nævner den på ledelsesmøderne. Det ville jeg selvsagt gerne have haft«.

Den 1. oktober afholder I et møde, hvor det klart fremgår af et baggrundsnotat til mødet, at der er noget at komme efter. Hvorfor reagerer du ikke her?

»Det er et internt møde i departementet, hvor vi drøfter den generelle status på ejendomsområdet. Og det er rigtigt, at der på en af de sidste sider i baggrundsmaterialet til mødet er en omtale af, at Rigsrevisionens undersøgelse og beretning kan indeholde alvorlig kritik«.

»Men vi når simpelthen ikke til det punkt på mødet. Så det bliver ikke drøftet«.

»Det er klart, at når jeg ser tilbage, så ville jeg ønske, at jeg selv havde spurgt ind til det. Jeg ville også ønske, at de embedsmænd, som kendte sagen, havde flaget den. Men ingen af delene sker, og det er en fejl, som jeg selvfølgelig beklager«.

Men har du ikke læst baggrundsnotatet, inden mødet afholdes 1. oktober?

»Det kan jeg simpelthen ikke huske. Der er ingen tvivl om, at når man ser det baggrundsmateriale, så burde jeg have slået ned på det og spurgt ind til det«.

»Jeg vil også mene, at embedsmændene, der har skrevet det, burde have flaget det op. Ingen af delene sker, og det er en fejl, og det beklager jeg«.

Du får også en mail om sagen fra koncernstyringsdirektøren 4. november. Hvorfor læser du den ikke?

Annonce

»Det er lidt teknisk, men det er fordi den e-mail indeholder klassificerede oplysninger, og derfor kan jeg af sikkerhedshensyn ikke læse den på mobile enheder«.

»Og jeg er ikke i huset den dag, og derfor læser jeg ikke indholdet. Efterfølgende følger jeg ikke op på den mail og får den læst, og det er naturligvis en fejl«.

Hvad er det for en følelse, du sidder tilbage med dag?

»Jeg er selvsagt rigtig ærgerlig over den her sag. Det er en alvorlig sag, som jeg nu har redegjort for over for ministeren, og jeg ville ønske, at vi havde været den foruden«.

»Der er tale om klare fejl fra ministeriets side. Det må ikke ske. Det bør ikke ske. Og det skal vi have strammet op på«.

Har du overvejet at trække dig som departementschef?

»Nej«.

Under sit pressemøde tirsdag henviste forsvarsminister Trine Bramsen (S) flere gange medierne til at stille opklarende spørgsmål til departementschef Thomas Ahrenkiel, der ikke var tilstede under mødet. Men ministeren lod forstå, at departementschefen efterfølgende ville lade sig interviewe.

Hverken Politiken eller andre medier har imidlertid fået mulighed for at stille spørgsmål til Thomas Ahrenkiel, der alene har valgt at tale med Ritzaus Bureau.

ritzau

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?