0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Hjorth
Foto: Henning Hjorth

Hvert år inviterer Folketinget til statsborgerskabsdag for de nye danske statsborgere, hvor en lang række toppolitikere traditionen tro møder op for byde dem velkommen. 

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

83 nye danskere risikerer nu at miste statsborgerskab for tidligere begået kriminalitet

Udlændinge- og integrationsministeriet har gennemgået over 21.000 tildelinger af dansk statsborgerskab tilbage fra 2014 for at se, om ansøgeren fortiede kriminalitet ved ansøgningen. I 83 tilfælde kan det ende med inddragelse af statsborgerskabet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En lang række nye danskere, der kan have fået dansk statsborgerskab helt tilbage siden 2014, risikerer nu at miste det igen. Årsagen er, at de måske har fortiet kriminelle handlinger begået forud for, at de fik statsborgerskabet.

Det er det foreløbige resultat af en gennemgang af ikke færre end 21.000 sager om tildeling af indfødsret siden 2014 til april 2018, som Udlændinge- og Integrationsministeriet nu har foretaget.

»Der er ud af de mere end 21.000 sager, som ministeriet har gennemgået, fundet 83 sager, hvor der er konstateret uoverensstemmelser i forhold til det, som ansøgeren har oplyst i forbindelse med sin ansøgning om dansk statsborgerskab, og de oplysninger, som på nuværende tidspunkt fremgår i Kriminalregisteret«, oplyser ministeriet til Folketinget og fortsætter:

»Sagerne er pt. under nærmere afklaring. 18 sager er allerede sendt videre til politiet«.

Kriminalitet, der kan forhindre statsborgerskab, kan for eksempel gå fra færdselsbøder over et vist beløb til grovere kriminalitet.

V: Viser der var grund til kontrol

Når de godt 21.000 sager er blevet gennemgået på ny, skyldes det en aftale i fjor. Her blev Venstre, de konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Socialdemokratiet enige om at skærpe opmærksomheden på tilfælde, hvor statsborgerskab kan frakendes ansøgere på grund af svig - altså hvis de har fortiet kriminelle forhold i forbindelse med deres ansøgning.

I forbindelse med aftalen blev det derfor fastlagt, at ministeriet fremover, 2 år efter at personer har fået statsborgerskab, systematisk skal vurdere, om der er grundlag for at indlede inddragelsessager på det grundlag. I første omgang blev det dog besluttet, at ministeriet skulle tjekke tildelingerne helt tilbage til 2014.

Aftalen blev lavet under den tidligere regering, og Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, finder de 83 tilfælde interessant.

»Det viser jo, at der var grund til skærpet fokus på det her, for det er jo ret væsentligt, at hvis man vil være dansk statsborger, så skal man leve op til kravene, herunder at man ikke må have begået kriminalitet«, siger Dahlin og fortsætter:

»Det er en ret vigtig proces at få tildelt statsborgerskab. Det er en gave, måske en af de største gaver, man overhovedet kan blive tildelt, så det er vigtigt, at vi stiller skrappe krav og også sikrer os, at folk, der forsøger at snyde sig gennem systemet, ikke får lov«.

EL: »Spild af tid«

Fra Enhedslisten ser indfødsretsordfører Peder Hvelplund anderledes på sagen.

»Umiddelbart virker det som et eventyrligt spild af tid. Det er en voldsom sagsmængde, man er gået igennem med et forholdsvist pauvert resultat«, siger Hvelplund, der mener, at der i nogle af de 83 sager »kan være nogle undskyldelige tilfælde, hvor der er afgivet forkerte oplysninger i god tro«.

Hvis et tocifret antal personer har fået dansk statsborgerskab ved snyd, er det så ikke det værd at få det frem i lyset?

»Det kommer an på graden af snyd, og der skal være en proportionalitet mellem den indsats, man (myndighederne, red.) leverer, og så den effekt der kommer ud af det«, svarer Peder Hvelplund.

Politiken har de seneste år skrevet om mange eksempler på ansøgere om statsborgerskab, der har fået afslag med den begrundelse, at sagsbehandlerne i Indfødsretskontoret har kunnet se i Kriminalregisteret, at ansøgerne havde fået en færdselsbøde på eksempelvis 3.000 kroner.

Annonce

Politiken har derfor flere gange - første gang mandag i sidste uge - bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet svare på, om de mange, der nu er blevet tjekket, ikke også blev tjekket i Kriminalregisteret, allerede da de i sin tid søgte om statsborgerskab.

Ministeriet har dog endnu ikke svaret på spørgsmålet.

Både Morten Dahlin og Peder Hvelplund undrer sig over dette forhold.

»De har jo adgang til Kriminalregisteret, så på den måde kan man sige, at det sådan set er overraskende, at der overhovedet er nogle sager, for man tjekker det jo i forvejen«, siger Hvelplund, mens Morten Dahlin håber, at sagsbehandlingsprocedurerne i dag kan forhindre lignende tilfælde:

»Med den måde, systemet fungerer på i dag, så skulle det her gerne ikke kunne ske. Jeg kan ikke sige, hvordan systemet har været seks år tilbage«, siger Dahlin, der først kom i Folketinget i juni i år.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden