Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Alle unge, uanset om de ved, de vil være saddelmager eller læse psykologi på universitetet, bør starte på et fælles ungdomsuddannelsesgrundforløb, foreslår KL.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommuner: Vi skal have én fælles indgang til alle ungdomsuddannelser

Undervisningsminister betegner nyt udspil fra Kommunernes Landsforening som ret befriende og varsler ændringer af ungdomsuddannelsessystemet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ungdomsuddannelsessystemet i Danmark har brug for en fundamental forandring. Sådan lyder det fra Kommunernes Landsforening, KL, der tirsdag offentliggør udspillet ’Ungdomsuddannelser – nye veje til en sammenhængende struktur’ med seks anbefalinger.

I udspillet foreslår KL blandt andet, at der skal være én fælles indgang til ungdomsuddannelserne, hvor de unge begynder på et grundforløb, der varer seks måneder, og her snuser til både praktiske og boglige fag.

»Den store søgning til det almene gymnasium gør det vanskeligt for erhvervsskolerne at få de elever, de har brug for. Vi kommer til at mangle faglærte og har også brug for, at flere vælger en velfærdsuddannelse«, siger Thomas Gyldal (S), der er formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg. Han tilføjer:

»Vi har i årevis justeret og lavet lappeløsninger i forsøg på at løse problemet. Vi har viljen til at mødes med de forskellige aktører og lave fundamentale forandringer«.

Derudover vil KL gøre det nemmere for de unge at skifte spor undervejs uden at skulle starte forfra, hvis man har fået nok af tyske verber eller oldtidskundskab og hellere vil være gartner. En anden anbefaling går på at sikre lige adgang til uddannelse, fordi unge i snit har halvanden gang længere til en erhvervsuddannelse end til et gymnasium.

Formålet er blandt andet at hjælpe de unge igennem de mange »uigennemskuelig valg«, så de vælger rigtigt første gang. Og at sikre flere faglærte. I år søgte 20,1 procent ind på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.

Det er ministerierne, der skal tage initiativ til det her. Det skal op på nationalt plan, ellers bliver det rigtig svært


Snuse i 6 måneder

I 2018 kom 17,5 procent af alle stx-studenter (studenter fra det almene gymnasium, red.) ud med et snit på under 5.

»Det giver anledning til at overveje, om en boglig ungdomsuddannelse var den rette«, siger Gyldal.

13 procent af stx-studenterne tager en erhvervsuddannelse bagefter, mens det gælder for 23 procent af hf’erne.

Vi skal have en mere grundlæggende diskussion af vores ungdomsuddannelsessystem

Op på nationalt plan

Ifølge flere eksperter er der hårdt brug for, at ungdomsuddannelsesstrukturen gentænkes. De ser det som rigtig godt og positivt, at KL er på banen med et udspil. Men der er behov for meget mere, vurderer de. En af eksperterne er Camilla Hutters, der er områdechef på Danmarks Evalueringsinstitut, en uafhængig statslig organisation, som evaluerer uddannelsessystemet i Danmark.

»Der er brug for en kommission, der kigger samlet på det her. Nogle af de ting, som KL byder ind på, er supersvære udfordringer: Mangel på faglærte, manglende sammenhæng i uddannelsessystemet og unge, der ikke får en uddannelse. Det er ministerierne, der skal tage initiativ til det her. Det skal op på nationalt plan, ellers bliver det rigtig svært«, siger Camilla Hutters, med henvisning til at der er mange aktører på området.

Stina Vrang Elias, administrerende direktør i Tænketanken DEA, er enig.

»Lad os få en uafhængig ekspertgruppe til at kigge på det her. Halvdelen af de unge synes, det er svært at vælge ungdomsuddannelse. De ender med at vælge gymnasiet, og det er ikke sikkert, at den vej vil få dem til at blomstre. Vi må tænke i strukturer, der hægter tingene sammen og ikke gør valget så svært«, siger hun og understreger, at det skal tænkes i sammenhæng med grundskolen og videregående uddannelser:

»For uddannelsessystemet har været igennem mange reformer de seneste 20 år, men de er ikke sammentænkte«.

Birgitte Vedersø, der er formand for Danske Gymnasier, siger, at KL’s udspil har »spændende takter«. Men hun er lodret uenig i forslaget om én fælles indgang. Og hun afviser, at uenigheden handler om, at gymnasierne mister penge, hvis flere unge fremover vælger en erhvervsuddannelse i stedet for det almene gymnasium.

»Det er i folkeskolens udskoling, man skal forberede overgangen til ungdomsuddannelserne«, siger hun og påpeger, at der er taget »mange politiske initiativer til at understøtte praksisfagligheden i folkeskolen«.

Men det rykker ikke nok alene, slår Thomas Gyldal fast.

»Vi kan jo se, at vi ikke får nok unge til at træffe et godt valg fra start. Vi er nødt til at kigge på det hele«, siger han.

Annonce

Vi har i årevis justeret og lavet lappeløsninger i forsøg på at løse problemet

Minister: Befriende

Det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) helt enig i.

»Jeg synes faktisk, det er ret befriende, at KL slår dørene op på den her måde til, at vi tager en mere grundlæggende drøftelse med hinanden. Dermed ikke sagt, at jeg er enig i alle hjørner af udspillet. Men det er befriende rigtigt at turde sætte sig op i helikopteren og kigge ud over vores uddannelser«, siger ministeren, der ikke vil forholde sig til, om der skal nedsættes en ekspertgruppe.

Hvad vil du gøre for at realisere de dele af udspillet, du er enig i?

»Det kommer i flere etaper. Det første kommer inden for de næste par måneder med et taxameter- og institutionseftersyn. Vi skal have en mere grundlæggende diskussion af vores ungdomsuddannelsessystem«, siger ministeren.


Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden