For fire år siden indførte den daværende SR-regering et forbud mod at bruge gødning og sprøjtemidler i områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens paragraf 3. Forbuddet nåede ikke at træde i kraft, før venstreregeringen i 2016 ophævede det. Nu forsøger S-regeringen med en udvidet version af det samme forslag.
Ligesom for fire år siden lægger regeringen op til, at det i udgangspunktet er erstatningsfri regulering, dvs. at landmændene ikke skal have erstatning. Men denne gang skal forbuddet også gælde økologisk jord, og det omfatter også pløjning.
Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at forslaget vil berøre omkring 37.000 hektar (370 kvadratkilometer), fordelt på cirka 9.000 gårde.
Miljøminister Lea Wermelin (S) håber, at det denne gang vil lykkes at skaffe bredere politisk opbakning til forslaget. Ideen om forbuddet indgår i det såkaldte forståelsespapir mellem regeringen og de tre støttepartier SF, de radikale og Enhedslisten.
»Men vi vil rigtig gerne invitere flere af Folketingets partier med. For jeg tror sådan set, at det er bedst for vores natur, hvis vi undgår, at der bliver lavet ændringer, hver gang regeringen skifter farve. Fra sidste gang har vi lært, at der skal ske en indfasning, så de berørte ejendomme kan indrette sig på det. Planen er, at forbuddet først skal træde i kraft i 2022«, siger Lea Wermelin.
Opråb fra organisationer: Antallet af viber i Danmark er reduceret markant. Lad os hjælpe fuglen til at gøre comebackHun mener, at verden har ændret sig siden 2015 og har en »klar forventning om, at de landmænd og landbrugsbedrifter, der vil blive berørt, er med på det«.
»Det er blevet tydeligt for enhver, at vores natur er presset og i krise. Vi mister mange af fuglene i det åbne land og insekter, hvis vi ikke gør noget. Vi har brug for mere sammenhængende natur, og vi har brug for at passe på de naturarealer, vi allerede har. For eksempel paragraf 3-arealerne«, siger Lea Wermelin.
Landbruget vil protestere
Paragraf 3-arealerne er ferske enge, strandenge, overdrev, moser og heder. De omfatter i alt omkring 375.ooo hektar. At det foreslåede forbud efter ministeriets vurdering kun vil berøre omkring 37.000 hektar, skyldes, at resten af de beskyttede arealer i dag hverken gødes eller sprøjtes.
Forskere slår alarm: Insekter uddør verden overBrancheorganisationen Landbrug & Fødevarer protesterede kraftigt mod forbuddet i 2015. Det vil landbruget også gøre denne gang, siger Anders Panum, der er vicedirektør for Vand og Natur i Landbrug & Fødevarer.
Organisationen mener, at forslaget både er urimeligt over de landmænd, der berøres, og at det ikke vil gavne naturen, men tværtimod nærmest skade den.
»Enge skal afgræsses, hvis de skal blive ved med at være enge. Ellers vil de i løbet af relativt få år springe i krat og dermed høre op med at være den her ferske eng, som man gerne vil beskytte«, siger Anders Panum.
Men forslaget rummer ikke et forbud mod afgrænsning?
»Nej, men hvis landmanden ikke må gøde engarealerne, vil græsindholdet blive væsentligt ringere, og foderværdien falde ganske væsentligt. Det vil betyde, at der ikke vil være økonomi overhovedet i at have kreaturer på græs på engene. Derfor vil det her forbud mange steder gøre engarealerne mere skade end gavn«.
Anders Panum peger på, at landmændene i andre sammenhænge, for eksempel når det gælder stop for brug af sprøjtemidler på landbrugsjord omkring drikkevandsboringer, får erstatning for det forventede lavere udbytte. Frem for et forbud mod gødskning og sprøjtemidler på paragraf 3-områder foreslår Landbrug & Fødevarer frivillige aftaler med landmændene, hvor de får et tilskud, hvis de afstår fra gødskning og sprøjtning, så de fortsat kan lade arealerne afgræsse.
»Det ville være meningsfuldt for både landmanden og naturen, tænker vi«, siger Anders Panum.
Videnskabsmænd advarer om faretruende tilstande i troperne: Globalt kollaps i biodiversiteten truerMiljøminister Lea Wermelin oplyser, at selv om forbuddet i udgangspunktet anses som erstatningsfri regulering, kan det på enkelte ejendomme være meget indgribende, hvis det omfatter en stor del af ejendommens arealer.
»I den konkrete sag vil Miljøstyrelsen så vurdere, om det er så omfattende, at ejendommen skal eksproprieres, eller om der i det enkelte tilfælde skal dispenseres fra forbuddet«, siger hun og understreger, at hun vil lytte til de svar, der kommer, når lovforslaget nu sendes i høring.
Planen er, at lovforslaget skal vedtages inden sommerferien. Landbrug & Fødevarer vurderer i øvrigt, at et forbud vil omfatte omkring 45.000 hektar ogog medføre et tab på jordværdien på over 1,5 milliarder kroner.
fortsæt med at læse
