Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Det socialdemokratiske parlamentsmedlem Christel Schaldemose.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danske politikere vil have EU til at godkende klimaprojekter

Flere danske europaparlamentarikere vil have EU-toppen til at oprette et register over godkendte klimaprojekter efter afsløringer om snyd med klimakompensation.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

EU skal i fremtiden godkende klimakompensationsprojekter, så forbrugerne ikke bliver snydt.

Det foreslår flere danske europaparlamentarikere på baggrund af Politikens artikler om fusk med klimakompensation.

»Som forbruger og borger skal man være tryg ved, at der kommer noget ud af det, når man køber klimakreditter. Derfor tænker jeg, at et register – hvor EU-Kommissionen tjekker, om der er tale om ægte projekter, som bliver ført ud i livet, og at pengene ikke bare går i lommerne på nogen bagmænd – er vejen frem«, siger det socialdemokratiske parlamentsmedlem Christel Schaldemose, som står bag initiativet.

Hun har skriftligt bedt EU-Kommissionen om at undersøge, om EU vil gå ind i sagen og kontrollere klimaprojekterne, og hun vil tirsdag tage sagen op på et møde med Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, i Strasbourg.

»Afdækningen af omfattende snyd viser, at der er brug for regulering, og at vi går ind i det her politisk. Det er en international problemstilling. Derfor er der behov for, at vi handler på det her på europæisk plan«, siger hun.

Den seneste uge har Politiken kunnet fortælle, hvordan 2,5 millioner klimakreditter – svarende til 200.000 danskeres CO2-udledning – bliver solgt af et ungarsk firma, selv om de blev opbrugt i 2013. Desuden har danske selskaber kunnet købe falsk CO2-reduktion fra klimaselskabet Our Climate. Pengene skulle gå til at plante træer i Uganda, men adressen til Our Climates hovedkontor i landet viste sig at være en undertøjsforretning, og ejeren af plantagen sagde, at træerne slet ikke bruges til CO2-kompensation. Ifølge en ekspert var projektet det værste, han nogensinde havde set på markedet for klimakompensation.

Pernille Weiss (K), der er Danmarks repræsentant i den store konservative parlamentsgruppe, mener på den baggrund, at der er behov for mere kontrol.

»Hvor der er udsigt til, at der er et sort og råddent marked, så skal vi tage det op og få det lukket ned«, siger hun.

SF’s mangeårige medlem af parlamentet, Margrete Auken, støtter også ideen.

»Det er klart, at hvis der overhovedet skal være sådan en mekanisme, skal den være troværdig«, skriver Margrete Auken, som dog generelt ikke mener, at klimakompensation er den rette løsning.

»Det store problem er, at noget, der mest ligner teknisk fiksfakseri, ofte kun ændrer vores holdninger og ikke vores handlinger. Vi har skubbet ansvaret fra os alt for længe. Afladsbreve afskaffede ikke syndig opførsel. Det gør klimakreditter heller ikke. Det ville være bedre, hvis vi lagde større vægt på reelle CO2-reduktioner hos os selv«.

I dag er der ingen overordnet kontrol med den underskov af private selskaber, som tilbyder at gøre flyrejser, selskaber eller privatpersoner CO2-neutrale.

FN opbyggede i begyndelsen af 2000’erne et system, hvor stater og virksomheder kunne handle med CO2-reduktioner. Hvis en virksomhed i eksempelvis Kina reducerer sit CO2-udslip med 100 tons, kan firmaet sælge sin CO2-reduktion til lande eller virksomheder i Vesten. Dermed kan køberen indregne reduktionen som en besparelse i sit eget klimaregnskab, selv om besparelsen er sket tusinder af kilometer væk.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden