0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det ømme punkt: Hvor er regningen fra børnenes statsminister?

Det er uklart, om regeringens udspil er et oplæg til en gruppeselfie for socialpolitikkens aktører eller en milliardsatsning på udsatte børn.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er nemt, måske næsten for nemt, at være Mette Frederiksen i øjeblikket. Det viste pressemødet efter mandagens regeringsseminar, hvor statsministeren fulgte op på nytårstalens ord om en mere kontant statslig kurs over for dårlige forældre for børnenes skyld.

Det virker, som om det næsten har overrasket regeringen selv, at budskabet om flere og tidligere tvangsfjernelser af udsatte børn har sat dagsordenen totalt for de første uger af 2020. Den konkrete opfølgning var ikke særlig konkret.

Socialminister Astrid Krag og Mette Frederiksen havde nogle få salgbare forslag i tasken, blandt andet en ny ret for anbragte børn til at sige nej til samvær med deres biologiske forældre. I det hele taget er det de færreste, der vil indrømme ikke at være ’på børnenes side’, som regeringen bryster sig af.

Regeringens trepunktsskitse synes ikke for alvor at lægge op til en revolution; det er snarere en systemoptimering af et offentligt bureaukrati. Eller mere præcis: En proces frem mod en systemoptimering, hvor fagforeninger, brugergrupper og børneorganisationer skal inddrages i den store korporative statslige stil.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce