Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen vil ændre styreform i landets fire største byer

Det skal spare omkring en kvart milliard kroner, men kritikere advarer mod centralisering af magt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen vil afskaffe den adskilte forvaltning og administration i de fire største byer.

Det er byer, hvor Socialdemokratiet sidder med den øverste borgmesterpost.

I dag har netop de fire byer en særlig styreform, der betyder, at de har flere borgmestre eller rådmænd med øverste ansvar for hver deres administration og ansatte. Det system vil regeringen afskaffe for at frigøre penge.

»Vi lægger op til en ny styreform i de store byer, så vi gør op med den silodelte forvaltning, der er i dag«, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) til Jyllands-Posten.

Ifølge regeringen vil forslaget med 'et forsigtigt skøn' samlet kunne frigøre omkring en kvart milliarder kroner, som de fire kommuner kan beholde.

Det drejer sig om København, Aarhus, Aalborg og Odense.

SF-rådmand er imod

Med forslaget vil både fagborgmestrene i hovedstaden og rådmændene i de tre andre kommuner beholde deres nuværende titler og løn. Men de skal indgå i en ny fælles ledelse af kommunen med borgmesteren i spidsen.

Flere nuværende rådmænd advarer dog imod forslaget. Det vil ifølge dem koncentrere magten hos de fire socialdemokratiske borgmestre, der i dag sidder i spidsen for de fire byer.

»Det er en betoncentralisering af en meget stor del af magten omkring socialdemokratiske bykonger«, siger rådmand for børn og unge i Aarhus Kommune Thomas Medom (SF) til JP.

Det samme er V-rådmand

Samme toner lyder fra Venstres rådmand for by og kultur i Odense, Jane Jegind.

»Jeg er bange for, at vi taber noget demokratisk indflydelse, og at kommunen bliver en meget stor mastodont langt væk fra borgerne«, siger hun til avisen.

En ekspert vurderer derudover, at det er usikkert, om en sammenlægning af forvaltninger vil kunne levere store besparelser.

»Jeg ville ikke have for store forventninger til sådan en øvelse. Selvfølgelig kan der være enkelte funktioner, som overlapper, men de enkelte politiske udvalg skal stadig betjenes«.

»Potentialet for besparelser er i hvert fald behæftet med en væsentlig usikkerhed«, siger Niels Opstrup, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet.

Regeringens forslag er en del af en større omlægning af den økonomiske fordeling mellem landets 98 kommuner, der præsenteres torsdag.

Det kaldes udligningsordningen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har tilkendegivet, at de store byer skal betale mere til de mindre.

I regeringens kommende udspil vil 60 kommuner komme til at modtage penge, mens 38 kommuner kommer til at betale.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden