Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Tobias Nicolai
Foto: Tobias Nicolai

Politiet skal have en retskendelse om tvangsindgreb i meddelelseshemmeligheden for at få udleveret oplysninger om, hvilke borgere der har kommunikeret med hvem. Men Telenor har systematisk udleveret disse teleoplysninger til politiet.

Telenor har systematisk givet politiet ulovlige teledata siden 2018

Teleselskab har tilsyneladende misforstået loven og udleverer stadig teledata, som politiet ikke har ret til at få. Problematisk, at det ulovlige indgreb i borgernes privatliv bare fortsætter, siger ekspert.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et af landets største teleselskaber, Telenor, har helt systematisk udleveret teleoplysninger til politiet uden retskendelse og dermed krænket sine kunders og andre borgeres ret til meddelelseshemmelighed. Udleveringen, som ser ud til at være sket i strid med retsplejelovens regler, har stået på i hvert fald siden september 2018 og fortsætter ufortrødent. ​

Det fremgår af Telenors svar til Politiken samt en aktindsigt i selskabets kommunikation med Rigspolitiet, at Telenor helt konsekvent og gennem mindst halvandet år har misforstået betydningen og rækkevidden af retskendelser om at udlevere såkaldt signaleringsdata til politiet.

Signaleringsdata er alene oplysninger fra telemaster om én telefons geografiske placering. Men Telenor har samtidig fremsendt oplysninger om, hvem den pågældende har været i kontakt med. Og det er et tvangsindgreb i borgernes kommunikationshemmelighed, som kun må tillades af retten i alvorlige sager, hvor politiet mistænker en forbrydelse, der kan give mindst seks års fængsel.

»Vi er enige i, at udlevering af denne information alene kan udleveres efter reglerne i retsplejeloven kapitel 71 om indgreb i meddelelseshemmeligheden (...) Ikke desto mindre er denne information om modtagende/afsendende part en dybt integreret del af »signaleringsdata«, som Telenor anvender til fejlretning i netværket«, skriver Telenor i en mail til Rigspolitiets databeskyttelseschef 8. august 2019.

Fortsat trods politiets advarsler

Her forklarer selskabet også, at det vil være »en meget omfattende opgave«, hvis der skal laves en teknisk løsning eller en manuel frasortering af de modtagernumre, som er en integreret del af Telenors signaleringsdata.

Telenor medgiver i et svar til Politiken, at firmaet systematisk og til stadighed overdrager disse modtagernumre om andre personers kommunikation til politiet, selv om der ikke foreligger den korrekte retskendelse.

»Modtagernumre er en integreret del af signaleringsdata i Telenor, hvilket politiet er bekendt med. Og når vi modtager en dommerkendelse fra politiet om udlevering af signaleringsdata, så er vi forpligtet til at udlevere alle de signaleringsdata, vi har, hvilket inkluderer modtagernumre«, skriver Mette Krüger Eistrøm, juridisk direktør i Telenor.

Hun tilføjer, at selskabet har en igangværende dialog med politiet om at få »præciseret deres kendelser«. Politiken har stillet en række opfølgende spørgsmål, men selskabet ønsker ikke for nuværende at udtale sig yderligere.

Jyllands-Posten har afdækket, hvordan Telenor som minimum gennem 2019 også har fremsendt uskyldige borgeres sms-beskeder med indhold uden rettens kendelse. Den praksis blev, ifølge Telenor, stoppet i sommeren 2019. Men fremsendelsen af modtagernumre til politiet er fortsat, selv om Rigspolitiet flere gange siden marts 2019 har gjort opmærksom på, at det er i strid med loven.

At Telenor helt systematisk har overdraget oplysninger til politiet uden at få en kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden, er helt hen i vejret. Det siger ph.d. Lene Wacher Lentz, der gennem 10 år var offentlig anklager og nu forsker i politiets digitale efterforskning.

»Der har været en ulovlig udlevering af teleoplysninger fra Telenor til politiet hele vejen igennem. Det fortæller mig, at Telenor slet ikke har styr på juraen i det her. Rigspolitiet har i løbet af 2019 endda gjort opmærksom på, at der udleveres for mange oplysninger, og så må selskabet enten justere sit system eller undlade at udlevere sine signaleringsdata«, siger Lene Wacher Lentz fra Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

I modsætning til teleoplysninger – data om, hvem der kommunikerer med hvem, hvorhenne og hvornår – så er telebranchen ikke forpligtet til at logge sine signaleringsdata. Når selskaberne typisk gør det i 14 dage, skyldes det et hensyn til kvalitetskontrol og fejlretning i deres netværk.

Lene Wacher Lentz forklarer, at der i retsplejelovens forstand er stor forskel på indhentning af signaleringsdata og teleoplysninger. For at foretage et tvangsindgreb i meddelelseshemmeligheden kræver det mistanke om en forbrydelse med en straframme på mindst seks års fængsel, og der bliver i retten beskikket en advokat til at repræsentere borgerens interesser. Anderledes nemt er det at få signaleringsdata, der kan gives i simple bødesager, og hvor retten typisk via papirudvekslinger giver kendelsen uden tilstedeværelse af en advokat.

»Der er en grundlæggende forskel mellem de to typer af kendelser, og det er bekymrende, at Telenor tilsyneladende ikke har haft styr på det. Af oplysninger om, hvem der er i kontakt med hvem, kan man udlede meget af folks privatliv. I retsplejen er der derfor en meget høj beskyttelse af borgernes kommunikationshemmelighed, og at få indsigt i det anses som indgribende og skal begrænses mest muligt«, siger Lene Wacher Lentz.

Har politiet brugt ulovlige data?

Også formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg finder det problematisk, at Telenor helt systematisk og med åbne øjne har givet politiet teleoplysninger, som myndigheden ikke har ret til at få.

»Man har de her strenge krav i retsplejeloven, fordi borgernes retssikkerhed skal varetages bedst muligt. Derfor er der et princip om at minimere den her type oplysninger, men Telenor gør så tilsyneladende det stik modsatte ved at udlevere mere, end de skal. Det er problematisk, og det er uheldigt, at det ikke er opdaget noget før«, siger forsvarsadvokat Karoline Normann.

Rigspolitiet har tidligere oplyst, at man på sin side nu har opsat en teknisk stopklods, der kan frasortere de teleoplysninger, som myndigheden ikke har ret til at modtage. Politiken har spurgt, om politiet har slettet alle de ulovligt fremkomne data fra Telenor, og om nogle af oplysningerne har været anvendt i efterforskninger. Det svarer Rigspolitiet ikke på, med henvisning til at justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag udbad sig en redegørelse om sagen.

Karoline Normann mener ikke umiddelbart, at politiet har ret til at bruge teledata, som er blevet udleveret ved en fejl.

Annonce

»Politiet må under visse omstændigheder gerne gøre brug af tilfældighedsfund. Men det kan ikke nødvendigvis sidestilles med tilfældighedsfund, når data på denne måde fejlagtigt er videregivet til politiet uden grundlag«, siger formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg.

Som Politiken skrev onsdag, er hverken Folketinget eller de berørte borgere blevet oplyst om det systematiske læk af personoplysninger fra Telenor til politiet. Lovgivningen siger ellers, at de berørte borgere som udgangspunkt skal underrettes.

Telenor anslår, at maksimalt 1.000 personer kan være berørt af affæren. Firmaet siger, at det selv sletter de udleverede data og derfor ikke har haft mulighed for at informere de berørte. Der er både tale om Telenors egne kunder og abonnenter fra andre teleselskaber.

»Vi har været i dialog med Erhvervsstyrelsen og politiet helt fra start, og vurderingen var, at vi ikke skulle melde bredt offentligt ud, da det ikke var klart, i hvilket omfang en offentliggørelse kunne påvirke politiets arbejde. Vi har bedt politiet om at tage stilling til, om vi kan underrette de berørte personer og i givet fald få datasættene tilbage, så vi kan identificere personerne«, skriver juridisk direktør Mette Krüger Eistrøm. ​

Men det er først sket, efter at sagen kom frem i pressen, oplyser Rigspolitiet:

»Telenor har 28. januar 2020 anmodet Rigspolitiet om bistand med at tilvejebringe oplysninger, der kan identificere de berørte. Telenor har ved samme lejlighed anmodet om, at det vurderes, om der foreligger hensyn til efterforskningen, der taler for, at underretning ikke finder sted. Rigspolitiet undersøger p.t., i hvilket omfang politiet kan levere de ønskede oplysninger til Telenor«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden