Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Fragtskib med kokain havde været i Ecuador

Politiet kigger på containerskibs rejserute i sagen om 100 kilo kokain, som blev modtaget ved Langeland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fragtskibet 'Duncan Island' lastede containere med bananer og andre varer i Mellem- og Sydamerika, inden det sejlede over Atlanten med kurs mod Sverige og Rusland.

Men mindst 100 kilo kokain, som lørdag blev kastet i vandet ved Langeland, var ikke registreret i skibets officielle papirer.

I januar anløb det 178 meter lange skib blandt andet Puerto Bolivar og Guayaguil i Ecuador, Balboa i Panama og Guaymas i Mexico, inden det styrede mod nordøst. Det fremgår af flere hjemmesider, der holder øje med kommerciel skibsfart.

Fredag ankom 'Duncan Island' til havnen i Helsingborg. Lørdag fortsatte det ned mod Storebælt og forbi Langeland, inden det om eftermiddagen syd for Gedser blev bordet af københavnske politifolk. I Sankt Petersborg må modtagerne vente på deres bananer.

I Københavns Politi ønsker politiinspektør Dannie Rise ikke at kommentere rejseruten nærmere.

»Men det er noget, vi vil interessere os for i vores efterforskning«, siger han.

Kokainen menes at være produceret i Colombia

Netop Guayaquil, Ecuadors største havn, har adskillige gange været centrum for udsmugling af store partier kokain, som menes at være produceret i Colombia.

Ecuador og USA indgik for et par år siden en aftale om, at amerikanske toldere kunne placeres i byen for at forbedre indsatsen mod smugleriet. Det står i en rapport fra USA's udenrigsministerium.

Jævnligt gemmes kokain i partier med varer som tunfisk eller bananer. For to år siden blev 375 kilo kokain i et parti bananer til Rusland opsnappet, har et lokalt medie i Ecuador rapporteret.

I Danmark var den hidtil største beslaglæggelse af kokain på 310 kilo. Dette parti kom til havnen i en container til havnen i Fredericia i 2015.

I 2013 efterforskede politifolk desuden fem store sager om kokain skjult i bananer på havnen i Aarhus.

Hvor lang tid Københavns Politi har haft kig på den aktuelle sag med 'Duncan Island', ønsker politiinspektør Dannie Rise ikke at udtale sig om søndag - ud over at efterforskningen har været konkret og intensiv.

Politiet har samarbejdet med kolleger i andre lande. Men heller ikke vedrørende dette spørgsmål ønsker Dannie Rise endnu at gå i detaljer.

'Duncan Island' er nu beslaglagt af politiet og skal undersøges nøje, mens det ligger i havnen i Kalundborg.

Skibet blev i øvrigt bygget på værftet i Frederikshavn i 1993.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden