0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mørklagt vurdering i Støjberg-sag søges nu belyst

Millioner af dokumenter er på vej til Instrukskommissionen, og de første vidner indkaldes snart i sagen om Inger Støjbergs ulovlige adskillelse af asylpar.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Formanden for Instrukskommissionen, Peter Mørk Thomsen, fotograferet på sit kontor, der har direkte udsigt til Christiansborg.

Danmark

Landsdommer Peter Mørk Thomsen indleder i disse uger granskningen af Inger Støjbergs ulovlige adskillelse af unge asylpar. Han har som sin første handling som formand for den såkaldte Instrukskommission bedt Justitsministeriet og Statsministeriet om at udlevere alt materiale i sagen.​​

Det forklarer Peter Mørk Thomsen i sit første interview, siden han 1. februar officielt tiltrådte som kommissionsformand.​

Formålet er blandt andet at få fingre i en central juridisk vurdering af Støjbergs ordre om at adskille de unge asylpar udarbejdet af Justitsministeriets kronjurister i februar 2016. Den juridiske vurdering har hidtil været hemmeligholdt til stor frustration for flere partier på Christiansborg. Centrale kilder har tidligere oplyst til Politiken, at Justitsministeriet tidligt i forløbet rådgav Udlændingeministeriet om, at de unge asylpar skulle vurderes individuelt, før de kunne tvangsadskilles. Men den advarsel blev angiveligt ikke fulgt.

Nu forventer kommissionsformanden at få vurderingen udleveret.

»Jeg har også hørt omtalen af den juridiske vurdering, så hvis der ligger sådan et dokument, går jeg ud fra, at jeg modtager det«, siger Peter Mørk Thomsen.

Hvorfor er den vurdering vigtig for sagen?

»Det kan jeg først vurdere, om den er, når jeg læser den, men det hænger jo sammen med, hvad man er blevet rådgivet om«.

Støjberg-sagen affødte hård kritik fra Folketingets ombudsmand, men i dag er der fortsat tvivl om hvorvidt Støjberg brød loven med åbne øjne trods advarsler fra sine embedsmænd.

Inger Støjberg har forsvaret sig med, at hun på et koncerndirektionsmøde afholdt 10. februar 2016 sagde til sine embedsmænd, at dansk lov og internationale konventioner skulle overholdes.

Der findes ikke noget skriftligt referat af koncerndirektionsmødet, men det er siden kommet frem, at den daværende direktør i Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, i en intern mail gav udtryk for, at der ikke kunne være tvivl om, at alle par skulle adskilles, uanset hvad konventionerne måtte diktere.​

»Ja. Mødet, jeg var til i ministeriet, efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen – uanset børnekonventionen, når parret har et fælles barn«, lød det i mailen sendt samme dag, som koncerndirektionsmødet blev afholdt.

Disse modstridende forklaringer, og hvad der ellers skete på koncerndirektionsmødet i februar 2016, er et af flere centrale temaer i kommissionens undersøgelse, forklarer Peter Mørk Thomsen.

»Det er klart, at de drøftelser, der fandt sted på det koncerndirektionsmøde, er noget af det, vi skal have belyst i det omfang, det er muligt«, siger han.

Inger Støjberg havde mandag ikke mulighed for at lade sig interviewe om undersøgelsen af hende, oplyser hendes pressemedarbejder.

En kæmpe opgave

Peter Mørk Thomsen havde i de første dage efter skiftet fra landsdommer til kommissionsformand primært selskab af en række håndværkere, der gik rundt og renoverede de lokaler, som Instrukskommissionen har fået anvist. Siden er flere ansatte kommet til.

Der dufter stadig nymalet, da Politiken besøger kommissionsformanden i de kontorer, der tidligere husede Beskæftigelsesministeriet. Peter Mørk Thomsen sidder altså i de samme fysiske omgivelser, som Inger Støjberg gjorde, da hun i perioden 2009-11 var beskæftigelsesminister.

Grunden til Peter Mørk Thomsens travlhed er især, at regeringen og dens støttepartier har stillet krav om, at Instrukskommissionen inden for halvandet år skal afslutte arbejdet og komme med sine konklusioner.

En kæmpe, kæmpe, kæmpe stor opgave

Den relativt korte tidsfrist kombineret med en enorm mængde af dokumenter, der skal gennemgås, samt indkaldelser og afhøringer af vidner gør, at Peter Mørk Thomsen og hans stab kommer til at arbejde i noget nær døgndrift i de kommende måneder, forklarer han.

»Det bliver hårdt. Det bliver meget arbejde, fordi vi har fået en meget kort tidsfrist, så det har nogle omkostninger. Og så er det jo ikke sådan et arbejde, hvor folk står i kø for at takke én bagefter. Uanset hvordan det går. Så jeg tror, der er mange, der ville have valgt det fra. Men jeg er stolt over at være blevet spurgt«, siger Peter Mørk Thomsen som noget af det første, da han har budt velkommen på sit endnu spartansk indrettede kontor.

Han kalder tidsfristen på halvandet år for ret ambitiøs.

»Det kan godt virke, som om det er lang tid, når det bare er nogle få ting, man skal beskrive. Men når man først kommer ind i det og ser, hvor stort omfanget er med antal dokumenter osv., er det en kæmpe, kæmpe, kæmpe stor opgave«.

Hvad bliver jeres vigtigste opgave?

»Det er at finde ud af, hvad der er sket. Kort sagt. Vi skal have samlet en masse oplysninger ind, og dem skal vi bruge til at foretage afhøringer. Og så skal vi prøve at lægge det puslespil, der er. Det er jo en fact finding mission«, siger kommissionsformanden.

Millioner af dokumenter på vej

Foruden anmodningen til Statsministeriet og Justitsministeriet har Peter Mørk Thomsen også bedt Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Folketingets Ombudsmand om at oversende alt materiale, der kan være relevant i sagen. Alene fra Udlændinge- og Integrationsministeriet er kommissionen blevet stillet flere millioner dokumenter i udsigt.

Millioner af dokumenter lyder jo fuldstændig uoverskueligt. Hvad betyder det i praksis?

»Ja, sådan havde jeg det også, da jeg lige umiddelbart hørte det. Men det er jo, fordi man – formentlig meget fornuftigt – er gået til det på den måde, at man vil være ret sikker på, at vi får alt. Og det er klart, at jo bredere, man søger, desto flere dokumenter dukker op. Så man har nok søgt ret bredt. Det betyder ikke, at der er en million dokumenter, der er relevante for sagen. Det vil der ikke være. Men vi er nødt til at gennemgå dem, for der kan være nogle oplysninger i de forskellige dokumenter, som kan være relevante«, siger Peter Mørk Thomsen.

Folketingets Ombudsmand har som endnu eneste instans overleveret materiale til Instrukskommissionen, men det fylder ifølge Peter Mørk Thomsen ikke i nærheden af de millioner af dokumenter, Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at udlevere.

Ombudsmanden har tidligere bedt ministeriet om at udlevere alt relevant materiale i sagen, men måtte efterfølgende kræve nye svar, da det viste sig, at ikke alt relevant materiale i første omgang var blevet udleveret.

Men at der er forskel på, hvor meget materiale kommissionen har modtaget fra Folketingets Ombudsmand, og den dokumentmængde, kommissionen er blevet stillet i udsigt af Udlændinge- og Integrationsministeriet, er ikke nødvendigvis underligt, siger Peter Mørk Thomsen.

»Det er ikke mærkeligt, for det har noget at gøre med, hvor bredt ministeriet har søgt«.

Men burde ombudsmanden ikke have modtaget alt relevant materiale i sagen fra ministeriet?

»Det er noget af det, vi skal svare på. Når ombudsmanden beder om at få udleveret alt relevant materiale, går jeg ud fra, at han regner med at få det. Og det er så det, vi skal undersøge, om han har«.

Men hvis vi allerede nu kan konstatere, at alt det relevante materiale, I har modtaget fra ombudsmanden, er mindre end materialet fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, har han vel ikke modtaget alt relevant materiale fra ministeriet?

Annonce

»Når jeg nævner den store mængde dokumenter, skal man ikke regne med, at det er relevant materiale. Det er jo det, vi skal finde ud af. Hvad er relevant? Og det kan i virkeligheden være, at der er fuldstændig parallelitet mellem de to mængder«, siger Peter Mørk Thomsen.

Afhøringer kan få betydning

Netop Folketingets ombudsmand har tidligere lavet sin egen undersøgelse af sagen, hvori han konkluderede, at Inger Støjbergs instruks var ulovlig ifølge både dansk lov og internationale konventioner.

Instruksen var ifølge ombudsmanden »undtagelsesfri« og »kategorisk« og indeholdt også en »betydelig risiko« for, at der blev truffet forkerte afgørelser i adskillelsen af asylparrene. Det viste sig senere at være rigtigt, da et af parrene sidste år blev tildelt 10.000 kroner hver i godtgørelse af Københavns Byret.

Dertil kommer, at Inger Støjberg allerede har været indkaldt i mere end en håndfuld samråd i Folketinget, og at der er blevet stillet hundredvis af skriftlige spørgsmål i sagen fra forskellige ordførere.

Bliver det ikke svært at belyse sagen yderligere?

»I princippet har ombudsmanden samme adgang til at få udleveret dokumenter fra myndighederne, som en undersøgelseskommission har. Men mens ombudsmandens undersøgelse har rettet sig mod myndighedernes forvaltning som sådan, vil vores undersøgelse kunne afdække den rolle, som enkeltpersoner inden for de relevante myndigheder har haft. Og så kan vi også gennemføre afhøringer«, siger Peter Mørk Thomsen.

Hvad betyder det, at I kan afhøre vidner?

»Det kan godt betyde noget i den her sag. For der er jo den her instruks, og der kommer vi, ligesom Folketingets ombudsmand har gjort, til at tage stilling til, om den var lovlig. Og hvis det viser sig, at den ikke var lovlig, skal vi også tage stilling til, hvem der vidste hvad på hvilket tidspunkt. Det kan forklaringerne være med til at belyse. Der er forhåbentlig meget, der kan belyses ved hjælp af dokumenter, men det, der ikke kan, kan vi måske få frem i afhøringerne«.

Er det ikke et dødfødt projekt, i og med at der allerede har været så meget fremme om sagen?

»Det har jeg ingen holdning til. Man må tage sagen, som den er«.

Men ombudsmanden har jo udtalt, at instruksen var ulovlig, og Inger Støjberg har erkendt, at der ikke er blevet administreret lovligt i alle sagerne, så hvad er der egentlig at undersøge?

»Vi kommer uanset hvad til at foretage en selvstændig vurdering, også af det juridiske. Men det er rigtigt, jeg har også noteret mig de ting, du siger. Men det er for tidligt at sige noget om, hvad det betyder. Men vi kommer til at foretage en selvstændig juridisk vurdering af lovligheden af instruksen. Det kan så være, at den ikke er så vanskelig, men det kan jeg ikke sige noget om endnu«.

Men siger det ikke noget om, at sagen virkelig har været grundigt belyst?

»Jo, den har været igennem ombudsmandens maskineri, og på den måde er den blevet behandlet meget grundigt. Men jeg tror også, at det var ombudsmanden, der kom med en bemærkning om, at hvis det skulle undersøges nærmere, skulle det ske ved en undersøgelseskommission. Og det er, fordi vi har det her afhøringsværktøj, som ombudsmanden ikke har på helt samme måde. Og så jeg vil tro, at vores undersøgelse alligevel bliver noget mere omfattende«.

Indkalder snart vidner

Selv om det er relativt afgrænset, hvad Instrukskommissionen skal undersøge, forventer Peter Mørk Thomsen på grund af de store dokumentmængder, at kommissionen får meget travlt, og for at kunne blive færdig inden for tidsfristen er der blevet ansat flere medarbejdere end normalt i undersøgelseskommissioner.

Foreløbig har Peter Mørk Thomsen ansat to byretsdommere, tre juridiske fuldmægtige, to administrative medarbejdere og fem studentermedhjælpere hentet fra jurastudiet og statskundskab. Derudover leder kommissionsformanden efter en såkaldt søgemedarbejder og en it-konsulent, der kan gå på opdagelse i de mange dokumenter.

»Vi vil også gerne have adgang til noget rådata, så vi selv kan søge i det. Det er et udtryk for, at vi gerne vil være grundige og være sikre på, at vi nu får det hele med«, siger Peter Mørk Thomsen og uddyber:

»Man kan forestille sig, at vi f.eks. kan få udleveret nogle mailbokse. Så i stedet for, at man beder ministeriet søge nogle relevante mails frem, kan vi selv gøre det. Det er nogle af de tanker, vi arbejder med«.

Rent mandskabsmæssigt ender Instrukskommissionen altså med at ligge i den høje ende, når man sammenligner med andre kommissionsundersøgelser, siger Peter Mørk Thomsen:

»Vi skal søge at spurte og få lavet vores arbejde på meget kort tid. Derfor bliver vi mange medarbejdere, men forhåbentlig kun over en kort periode. Det er min ambition, at vi kan nå at blive færdige til den tid, man har bedt os om«.

Derfor vil de første vidneindkaldelser også blive sendt ud meget snart, siger han. Kommissionsformanden opererer med en bruttoliste over mulige vidner. Ikke alle på listen vil imidlertid blive indkaldt som vidner i første omgang. Kun Inger Støjberg vil han på forhånd bekræfte som et kommende vidne.

»På bruttolisten er der temmelig mange. Men den måde, man går til det på, er, at alle de personer, der overhovedet er nævnt i sagen, står på den liste. Men det er ikke alle, der så bliver indkaldt som vidner«, siger Peter Mørk Thomsen:

»Det er klart, at vi ikke kan gennemføre afhøringer, før vi ved, hvilket materiale der er. Vi er nødt til at få læst en masse. Men det er klart min ambition, at vi kan få indkaldt vidner i denne måned. Og det bliver i hvert fald så hurtigt som muligt, for der er jo også nogle, som er påvirket af den her sag, hvor det også for deres vedkommende kan være rart at få afklaret, hvornår der sker noget. Der er mange hensyn at tage«.

Læs mere