Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Lastbilchauffør havde 12 pistoler med til Danmark

En 47-årig mand gav en pakke med pistoler, der skulle bruges i bandemiljøet, til 22-årig på parkeringsplads.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En eftermiddag i april 2018 mødtes en 47-årig lastbilchauffør med en 22-årig mand på en parkeringsplads i et industriområde i udkanten af Herning.

Lastbilchaufføren gav den unge mand en pakke med 12 pistoler, og de kørte derefter begge fra stedet.

Fredag er den kroatiske lastbilchauffør blevet idømt seks og et halvt års fængsel for at have smuglet pistolerne til Danmark og overdraget dem til den 22-årige. Desuden blev han udvist af Danmark for bestandigt.

Det skriver Retten i Herning på sin hjemmeside.

På vej væk blev den 22-årige stoppet på Fyn af politiet, som fandt pakken med pistoler liggende på gulvet foran forsædet. Han blev 13. august sidste år idømt seks års fængsel for besiddelse af pistolerne.

Først den 18. maj sidste år blev lastbilchaufføren anholdt i Tyskland på baggrund af en international arrestordre. Han blev udleveret til Danmark den 7. juni.

Fabriksnye pistoler

To af pistolerne var fuldautomatiske og af slovakisk fabrikat, mens de ti øvrige var af mærket Glock. De var fabriksnye.

I sagen mod den 22-årige lagde Højesteret vægt på, at han besad pistolerne på et offentligt tilgængeligt sted med henblik på videreoverdragelse, pistolernes indretning, og at de var beregnet til anvendelse i det organiserede kriminelle miljø.

Det samme gjorde Retten i Herning, da den fredag dømte lastbilchaufføren Damir Bucan i sagen.

I sin egen sag erkendte den 22-årige sig skyldig, men ville ikke fortælle, hvor han havde pistolerne fra.

Han var ikke mere meddelsom, da han var indkaldt som vidne i sagen mod lastbilchaufføren. I retten kunne han stort set ikke huske noget.

Damir Bucan har under hele sagen nægtet sig skyldig.

Men vidneforklaringer fra politiets observatører og politiassistenten, der anholdt den 22-årige, overbeviste sammen med fotos og andre tekniske beviser nævningetinget om, at han er skyldig.

Han valgte at modtage dommen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden