Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Mikkel Hørlyck
Foto: Mikkel Hørlyck

Antallet af underretninger om forældre, der slår deres børn, stiger voldsomt. Mette Skjolden og hendes mand John Skjolden føler sig mistænkt uden grund.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Vi skal ikke skamme os, vi skal ikke gemme os«: Mette Skjolden og hendes mand føler sig mistænkt for at slå deres søn

Antallet af underretninger om forældre, der slår deres børn, stiger voldsomt. Mette Skjolden er en af dem, der føler sig mistænkt uden grund. Men systemet er nødt til at være, som det er, mener Børns Vilkår.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fredag 31. januar gik det op for juristen Mette Skjolden, at en lærer på hendes søns skole havde lavet en underretning til Solrød Kommune. Det fremgik, at der var mistanke om, at hun slog sin søn på seks år.

Hun blev voldsomt ramt og er det endnu. Men i stedet for gemme sig sagde hun til sig selv: »Jeg finder mig ikke i det, og det skal være min vej ud af det her helvede. Vi skal ikke skamme os, vi skal ikke gemme os«.

Derfor står hun og hendes mand i dag frem med deres version af en historie, der begyndte i en børnehaveklasse, hvor skolelæreren sagde, at konflikter aldrig må løses med vold, hvorefter en elev rakte hånden op og sagde: »Min mor slår mig«. Det syntes Mette Skjoldens søn var sjovt, og så rakte han hånden op og sagde: »Min mor slår også mig«.

Derefter rullede sagen med indkaldelse til møder, uden at nogen fortalte Mette Skjolden og hendes mand om, hvad der foregik. Til sidst måtte de selv søge aktindsigt i sagen, som endnu ikke er afsluttet. Det system ønsker hun en offentlig debat om.

»Hvis andre kan forskånes for den her forfærdelige, forfærdelige situation, vil jeg gerne stille op mod en lovgivning og et system, der tvinger lærere og sagsbehandlere til at underrette for en sikkerheds skyld, så de ikke kan anklages bagefter. For når der kommer en underretning på nogen som os, er systemet blevet paranoidt«, siger Mette Skjolden, der i lighed med en række andre forældre, som også følte sig fejlagtigt mistænkt, henvendte sig til Politiken, efter at vi 12. februar bragte artiklen ’Mareridtet i det gule hus’. Her fortalte et forældrepar anonymt om deres oplevelse med at blive mistænkt for vold.

1. oktober 2013 trådte den såkaldte overgrebspakke i kraft. Den betyder, at alle borgere har pligt til at underrette deres kommune, hvis de er bekymrede for, om et barn er i fare, mens fagpersoner som eksempelvis lærere er underlagt en skærpet underretningspligt. Det har betydet en stor stigning i antallet af underretninger. I 2015 var der 97.000 underretninger om 59.000 børn og unge under 18 år. I 2018 kom der 127.200 underretninger om 75.000 børn og unge. Det svarer til 348 underretninger om dagen.

Hos Socialrådgiverforeningen mener næstformand Ditte Brøndum, at de her sager bør håndteres med stor påpasselighed af sagsbehandlerne i kommunen, men grundlæggende fungerer systemet, som det skal.

»Det er svært at ændre på, hvis vi gerne vil fange de udsatte børn. Hvis man er bekymret for, at der er forældre, der begår overgreb, mener jeg ikke, man kan komme uden om, at det er barnet, man skal tale med og lytte på i første omgang«.

Hos Børns Vilkår er direktør Rasmus Kjeldahl med på, at det kan virke voldsomt for forældre, når der kommer en underretning: »Men en underretning er ikke en anklage eller en sigtelse. Det er en bekymring hos en fagperson om, at der muligvis er noget galt, og derfor underretter kommunen om det«.

De forældre, vi har talt med, synes, at det er meget voldsomt og meget dramatisk?

»Det understøtter, at der er brug for en afdramatisering«, siger Rasmus Kjeldahl, der mener, at systemet er med til at beskytte alle børn i Danmark. Derfor er det i sagens natur nødt til at være lidt overforsigtig.

»Derfor kommer det også til at give nogle falsk-positive udslag. Man er nok nødt til at finde sig i, at det en gang imellem kan være en selv, der måske ubegrundet vil få en samtale med kommunen, men at det så er med til at redde nogle andre børn. Hvis man ser det fra det perspektiv, synes jeg ikke, man skal skrue ned for systemet. Hellere ti underretninger for meget end en for lidt«.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden