Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEfter at have fået kritik for manglende transparens kommer sundhedsmyndighederne nu med de første foreløbige data om de coronasmittede danskere, der er indlagt på landets intensivafdelinger. Faglig direktør for Statens Serum Institut (SSI) Kåre Mølbak medgiver, at det over for både fagfolk og befolkningen er relevant at få oplysninger frem om aldersspredningen blandt intensivpatienterne.
Dagens SSI-rapport viser, at der nu i alt er 153 indlagte danskere med coronasmitte, og at 30 af dem er indlagt til intensiv behandling. Kåre Mølbak oplyser til Politiken, at tekniske problemer gør, at man torsdag ikke har kunnet lægge verificerede data frem på aldersspredningen. Men SSI’s hidtidige oplysninger viser, at alderen på intensivpatienterne spreder sig mellem 47 og 82 år. Gennemsnitsalderen for intensivpatienterne er på 70 år, og der er en klar overvægt af mænd blandt de kritisk syge.
Infektionen kan være så alvorlig, også for i øvrigt raske mennesker, at de bliver kritisk syge
Kåre Mølbak, SSI
»Det er nogenlunde som forventet, og når vi ser på, hvilke andre sygdomme der samtidig er repræsenteret, er det i høj grad som forventet. Mange af dem har hjertesygdomme, så det passer umiddelbart godt med det billede, vi har fra udlandet. Men man vil selvfølgelig altid kunne finde nogle undtagelser«, siger Kåre Mølbak.
Han henviser til Politikens beskrivelse tirsdag af en mand i midthalvtredserne, der nu ligger i respirator og medicinsk koma; en mand, som ellers altid har været rask og rørig. Tilsvarende har Politiken kendskab til andre yngre patienter i intensiv behandling, som ej heller har hjertesygdomme, kroniske sygdomme eller på anden vis et nedsat immunforsvar.
Også yngre kan blive kritisk syge
Eksemplerne har vakt opsigt, fordi myndighederne generelt har oplyst, at alene ældre og personer med nedsat immunforsvar var i højrisikozonen. Således har Politiken modtaget henvendelser fra intensivlæger, som bekymrede sig over tendensen med yngre intensivpatienter uden forudgående sygdomshistorik samt det faktum, at myndighederne holdt disse oplysninger tilbage.
Kåre Mølbak forklarer afvigelserne således:
»Når man kigger på befolkningen som helhed, rammer det hårdest dem, der er gamle og har sygdomme, i særdeleshed hjertesygdomme. Det er stadigvæk det billede, vi ser, men ingen regel uden undtagelser. Infektionen kan være så alvorlig, også for i øvrigt raske mennesker, at de bliver kritisk syge. Vi ved fra andre virussygdomme, at det kan have noget at gøre med, hvor intensivt man er smittet. Selv en ret uskyldig virusinfektion kan blive alvorlig, hvis man får så meget virus, at hele immunapparatet kommer til at køre i overgear«, siger Kåre Mølbak.
Kritik af styrelsens strategi
Det har vakt kritik, at sundhedsmyndighederne indtil nu har tilbageholdt data om alderen på de nu i alt over 200 patienter, som er eller har været indlagt med coronavirus. Først forklarede myndighederne, at de manglende data skyldtes en for lille patientgruppe, og at man derfor ville beskytte patienternes identitet. Den forklaring har hospitalerne også fået, oplyser kilder til Politiken.
På onsdagens og torsdagens pressemøder har Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, givet en divergerende forklaring. Nu handlede det om, at man var for tidligt i epidemiens fase til at lægge data frem og sige noget generelt om dem, forklarede Brostrøm.
Når man på denne måde holder oplysninger tilbage, så kan det afføde spekulationer og frygt
Thomas Birk Kristiansen, Patientdataforeningen
Den tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Jens Kristian Gøtrik er blandt kritikerne.
»Sundhedsstyrelsen har en udførlig statistik vedrørende testede og smittede med både alder og geografi. Hvorfor er der ikke tilsvarende oplysninger om indlagte og intensivbehandlede? (...) Det må være, fordi man mener, det kan give anledning til fejltolkninger. Men efter min mening giver det kun anledning til mistillid og rygtedannelse at tilbageholde oplysninger, myndighederne har«, har Jens Kristian Gøtrik skrevet på Twitter.
Han ønsker ikke at uddybe synspunktet over for Politiken.
På tide at lægge data frem
Også Patientdataforeningen mener, at det nu er på høje tid at lægge data frem.
»Med over 200 indlagte patienter i alt har jeg svært ved at se argumentet om, at nogen risikerer at blive identificeret ved at lægge disse data frem i brede alderskategorier. Transparens er vigtigt i den situation, vi står i. Myndighederne skal have lidt ekstra snor i disse dage, men vi er nu derhenne, hvor jeg mener, man bør lægge aldersdata frem om de indlagte patienter. Når man på denne måde holder oplysninger tilbage, kan det afføde spekulationer og frygt i befolkningen og blandt sundhedspersonalet«, siger formand Thomas Birk Kristiansen, der også er praktiserende læge.
Kåre Mølbak fra SSI medgiver, at de statistiske oplysninger om de indlagte patienter er væsentlige at få frem nu.
»Danmark er et af de lande i verden, som er mest opdateret med rettidige informationer om det samlede antal smittede og epidemikurve med udvikling over tid. Når det er sagt, er vi godt klar over, at det, vi mangler mest, er aldersfordelingen blandt de indlagte patienter og dem på intensiv. I starten var vi tilbageholdende af hensyn til patienternes anonymitet, men det holder ikke længere. Senest har vi så haft problemer med at få data hentet ind fra regionerne og Landspatientregistret. Vi havde håbet på at få det på plads i dag, men det kommer op så hurtigt som muligt«, siger Kåre Mølbak.
