Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

En ny meningsmåling viser, at et flertal af danskerne enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan for at begrænse konsekvenserne af coronaudbruddet, også selv om det betyder, at de skal betale mere i skat.

Mange danskere er klar til at betale mere i skat for at minimere coronaens konsekvenser

Et flertal af danskerne mener desuden, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan for at begrænse epidemiens konsekvenser, selv om det medfører 50.000 flere arbejdsløse, viser meningsmåling. Men opbakningen har en grænse.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danskerne er villige til at bære store personlige og samfundsmæssige omkostninger for at begrænse konsekvenserne af corona-epidemien.

En ny meningsmåling foretaget af Megafon for tænketanken Cevea blandt 1.004 repræsentativt udvalgte danskere viser, at 4 ud af 5 danskere, 79 procent, siger, at de er enige i, at »politikerne skal gøre alt, hvad de kan for at begrænse konsekvenserne af coronaepidemien i Danmark, også selv om jeg skal betale 1 procent mere i skat«.

Samtidig erklærer 2 ud af 3 danskere – 66 procent – sig enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det betyder, at nedlukningen af Danmark fortsætter indtil 1. juni, mens 63 procent af danskerne siger, de er enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det måtte medføre, at der kommer 50.000 flere arbejdsløse.

Og det er en overraskende melding, mener analysechef hos Cevea Asbjørn Sonne Nørgaard.

»Det er imponerende, at næsten uanset, hvor svært vi gør det for folk, så er der bare en stor vilje til at bære omkostningerne«, siger han og peger på, at målingen er foretaget fra 30. marts til 1. april, altså efter at statsminister Mette Frederiksen (S) sidste weekend meddelte, at man, hvis alt gik vel, var klar til at begynde en genåbning af Danmark.

»Så stiller vi danskerne spørgsmålet om, hvorvidt vi skal fortsætte nedlukningen, og så er der alligevel nærmest to tredjedele, der siger, at hvis det er det, der skal til for at begrænse konsekvenserne af corona-epidemien, så siger de ja. Det er ret imponerende«, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Grænser for villigheden

Han peger på, at målingen tegner et billede af, der tilsyneladende er folkelig opbakning til en langsom genåbning af det danske samfund.

»Og så lader det til, at der er en stor forståelse for, at de politiske initiativer kan have konsekvenser for økonomi og ledighedstal. I undersøgelsen har vi også spurgt danskerne, om de er enige i, at politikerne skal gøre alt, hvad de kan, også selv om det er usikkert, om de konkrete indsatser virker, og det er 2 ud af 3 enige i«, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Men der er grænser for, hvad danskerne vil gå med til for at begrænse konsekvenserne af coronaudbruddet, viser meningsmålingen: Når de samfundsmæssige omkostninger stiger, begynder tilslutningen at falde.

På spørgsmålet »Hvis en indsats mod corona-epidemien kan redde 500 ældres liv, skal vi gøre indsatsen, selv om den øger arbejdsløsheden med 20.000 personer«, svarer 61 procent, at de er helt eller overvejende enige i, at indsatsen gennemføres. Men øger man antallet af arbejdsløse til 100.000 med det samme antal reddede liv, falder andelen af helt eller overvejende enige danskere til 49 procent.

»Vi kan ikke sige præcis, hvor smertegrænsen går, men vi kan se, at når omkostningerne bliver højere, så falder opbakningen. Så begynder folk at tænke sig om«, siger Asbjørn Sonne Nørgaard.

Og det er chefanalytikeren godt tilfreds med.

»På en måde, er vi glade for det, for vi kunne jo heller ikke forestille os, at folk er de rene hippier«, siger han.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts