0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Hospitaler er tidligst i fuld vigør i 2021

Pukler af udskudte behandlinger og optjent afspadsering betyder, at der er lange udsigter til en normal hverdag på sundhedsområdet, vurderer regionernes formand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Udskudte behandlinger og operationer kan betyde, at der er lange udsigter til normale forhold på hospitalerne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tusindvis af operationer og andre ikkeakutte sygehusbesøg bliver i disse dage, uger og måneder udskudt på ubestemt tid, og befolkningen må indstille sig på, at der går lang tid, før det danske sundhedsvæsen er tilbage i fulde omdrejninger.​

Sådan lyder det nu fra formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

»Det vil tage et stykke tid at komme til bunds i. Jeg kan ikke sætte noget tidspunkt på, men jeg tør i hvert fald godt sige, at vi forventer, at det her vil påvirke sundhedsvæsenet langt ind i 2021 også«, siger hun og uddyber:

»Der er rigtig mange patienter, som har fået besked om, at deres behandling eller operation er blevet udsat. Det betyder også, at når vi begynder at vende tilbage til normalen, vil man opleve som borger, der på det tidspunkt måtte have brug for hjælp, at der simpelthen vil være længere ventetid, end vi normalt ville have i vores sundhedsvæsen«.

Dertil kommer en forventning om, at de ansatte ventes at oparbejde en betragtelig afspadseringspukkel, som også vil presse sundhedsvæsenet i mange måneder.

Udfordringen er paradoksalt nok heller ikke blevet nemmere af, at coronasmitten udvikler sig relativt langsommeligt herhjemme. Vi ligger lige nu pænt under den famøse grønne kurve, hvilket ifølge Stephanie Lose er positivt, fordi det mindsker trykket på sygehuse og medarbejdere.

»Men nu ser vi ind i en situation, hvor sundhedsvæsenet i månedsvis skal drive op mod 300 ekstra intensive senge i forhold til, hvad vi er vant til. Og et betragteligt antal almindelige senge til covid-patienter. Det understreger pointen om, at i og med at der er en ekstraopgave af en anseelig størrelse til sundhedsvæsenet over mange måneder, kommer det selvfølgelig også til at påvirke muligheden for at gnave af på puklerne og komme tilbage i fuld vigør i resten af sundhedsvæsenet«, siger Lose.

Aflysninger i tusindvis

I sidste uge kunne Ekstra Bladet fortælle, at coronakrisen har fået de danske hospitaler til at aflyse mindst 11.000 operationer. Men tallet kan efter alt at dømme være meget højere.

Nye tal viser, at Region Hovedstaden har udskudt 7.672 operationer fra 10. marts og frem. Omkring halvdelen af de operationer skulle være foretaget på kirurgisk eller ortopædkirurgisk afdeling, mens 1.000 øjenoperationer er blevet udskudt. Alene i uge 12 og 13 foretog hospitalerne i regionen omtrent 3.000 færre ikkelivstruende operationer end gennemsnitligt.

I Region Syddanmark alene er antallet af planlagte ikkelivstruende operationer næsten halveret, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) 13. marts stoppede al ikkeakut behandling. Hver uge gennemføres omtrent 2.000 færre operationer end normalt. Det betyder, at regionen ved udgangen af uge 15 vil have foretaget, hvad der svarer til 10.000 færre operationer på fem uger.

Danske Regioner har ikke noget samlet overblik over, hvor mange operationer der er blevet aflyst i regionerne på grund af corona. Hverken Region Sjælland, Region Nordjylland eller Region Midtjylland har tal på deres aflyste operationer.

Ordførere venter på plan

Hvor længe hospitalerne endnu skal aflyse operationer er fortsat uvist. På sit pressemøde mandag meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) dog, at tiden er kommet til at åbne for noget af den nedlukkede aktivitet i sundhedsvæsnet.

Den beslutning får opbakning fra flere sundhedsordførere, der afventer en åbningsplan eller en indkaldelse til forhandlinger i Sundhedsministeriet.

»Der er en række områder, hvor man med fordel ville kunne sætte ind nu og dermed undgå at komme til at skubbe noget stort foran sig, som man så skal reparere på senere«, siger Kirsten Normann Andersen (SF) og peger blandt andet på genoptræning, tandpleje og psykiatri.

Mens Radikale Venstre, Enhedslisten og DF tilsvarende nævner psykiatrien som et af flere oplagte steder at starte genåbningen, advarer Venstre partierne mod at komme med firkantede meldinger om, hvilke operationstyper der skal åbnes for først.

Sammen med regeringen bør sundhedsmyndighederne præsentere en plan for, hvordan man kan optimere ressourcerne i sundhedsvæsnet, siger sundhedsordfører Martin Geertsen (V) og uddyber:

»Vi skal have en nogenlunde ensartet genåbning på tværs af landet. Vi skal ikke have fem forskellige åbningsstrategier hen over de fem regioner«.

At det i en længere periode kan blive svært at leve op til de normale ventetider på behandlinger og operationer, er selvfølgeligt, mener sundhedsordførerne. Hvad der kan gøres, har de dog forskellige bud på.

Mens SF og Enhedslisten vil have regeringen til at stille en økonomisk velfærdsgaranti, så det ikke rammer personale og patienter, vil DF have regionerne til i højere grad at samarbejde med private aktører.

Politiken har uden held forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter