0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Eksperter advarer: Regeringen gemmer sig bag sundhedsfaglige rådgivere

Det tenderer misbrug af embedsværket, når regeringen bruger sundhedsmyndighederne som rambuk til at legitimere regeringens politik, siger eksperter. At lytte til myndighederne er ikke det samme som at skubbe eksperter foran sig, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen skubber de sundhedsfaglige rådgivere foran sig for at legitimere politiske beslutninger. ​

Sådan lyder kritikken i en Kronik skrevet af Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, og Poul Erik Mouritzen, professor emeritus og kommunalforsker fra Aarhus Universitet.

»Vi finder klare eksempler på, at regeringen begynder at skubbe rådgiverne foran sig. Igen og igen henviser ministre til, at man følger sundhedsmyndighedernes rådgivning, eller at et initiativ er i overensstemmelse med rådgivning. Når man hører ministre, lyder de som papegøjer, der følger talemanuskriptet fra Statsministeriet«, skriver de to professorer i Kroniken.

Professor Kjeld Møller Pedersen forklarer, at risikoen ved den tendens er, at regeringen bruger sundhedsfaglige eksperter som rambuk til at fremme regeringens politik.

»Problemet er, om allerede trufne politiske beslutninger efterfølgende bliver legitimeret med henvisning til sundhedsfaglige råd«, siger Kjeld Møller Pedersen og peger på, at sundhedsmyndighedernes beregninger af forskellige scenarier under coronakrisen er behæftet med stor usikkerhed.

»Regeringen forsøger at argumentere med, at de beslutninger, de træffer, har et sundhedsfagligt rationale, selv om grundlaget ikke er særlig sikkert«, siger han.

Professor emeritus Poul Erik Mouritzen mener, at tendensen blandt andet var tydelig, da regeringen argumenterede mod en åbning af zoologiske haver.

»Regeringen argumenterede for, at det var sundhedsmyndighedernes rådgivning, der betød, at de zoologiske haver ikke måtte lukke op. Men cirka en uge efter at man mere eller mindre havde forbudt haverne at lukke op, kom Statens Serum Institut med en liste over forskellige tiltags risiko. Der lå de zoologiske haver helt i bunden. Det viste sig altså, at der var en minimal risiko«, siger Poul Erik Mouritzen. »Når man siger, at man har fået sundhedsfaglig rådgivning som begrundelse for at træffe en politisk beslutning, men den konkrete rådgivning ikke foreligger, så er det misbrug af embedsværket«.

De to professorer hæfter sig ved de ændringer, der har været i de faglige vurderinger. 16. april modtog Folketingets partier eksempelvis et notat, hvor Statens Serum Institut ud fra matematiske modeller havde udregnet betydningen for smittetrykket, hvis man åbnede forskellige dele af samfundet. Smitteberegningerne viste, at man godt kunne have åbnet større dele af samfundet, end det endte med. Men kort tid før de natlige forhandlinger om en genåbning af samfundet modtog politikerne et 1-sides brev, som ifølge flere politikere havde afgørende betydning for deres beslutning. I brevet advarede seruminstituttets faglige direktør, Kåre Mølbak, mod at genåbne for store dele af samfundet med det samme.

»Det er højst usædvanligt, at en faglig styrelse udarbejder en matematisk model, som man derefter trækker tæppet væk under samtidig med fremsendelsen til de politiske beslutningstagere. Hvorfor det sker, kan man indtil videre kun gisne om, men vi tør ikke tænke den tanke til ende, at det kunne være et notat, der er bestilt af regeringen for at understøtte en beslutning, som allerede var truffet«, skriver Kjeld Møller Pedersen og Poul Erik Mouritzen i Kroniken.

Politiken har uden held kontaktet både Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen for at bede om deres kommentarer til kritikken om, at politikerne skubber dem frem for at legitimere politiske beslutninger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtaler i et skriftligt svar, at det at lytte til myndigheders rådgivning ikke er det samme som at skubbe eksperter foran sig.

»Det er essentielt for vores samfund i denne epidemi fortsat at kunne modtage den slags rådgivning fra vores kompetente myndigheder. Det er præcis det samarbejde mellem sundhedsmyndigheder og det politiske led, som har gjort, at vi i Danmark indtil videre er kommet så godt igennem de første faser af epidemien«, skriver han.

Ordførere efterlyser åbenhed

Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith er »helt enig« i kronikørernes kritik af regeringen for at skubbe sundhedsmyndighederne foran sig. Hun mener, at det er problematisk, når sundhedsmyndighedernes beregninger bliver brugt som argument for genåbning af forskellige dele af samfundet. I sidste ende er der tale om politiske beslutninger, som ikke bare kan begrundes ud fra usikre beregninger.​

»I stedet skulle myndigheder sige fra. Når sundhedsmyndighederne bliver bedt om at vurdere smittetryk, hvis man åbner her, der og alle vegne, og laver en kæmpe usikker beregning, som kunne nå andre resultater med andre faktorer, bør den stå fast på den store usikkerhed og måske derfor afstå. Vi må jo heller ikke få at vide, hvad beregningerne bygger på. De skal sige: ’Det kan vi ikke’«, siger Else Smith.

Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, mener, at det er betænkeligt, at regeringen begrunder beslutninger med henvisning til det sundhedsfaglige, men uden at oppositionen kan få indblik i grundlaget for anbefalingerne.

»Der har været en klar slingrekurs, om regeringen har brugt sundhedsfaglige argumenter eller ej. Statsministeren sagde tidligt i forløbet, at nu går vi efter forsigtighedsprincippet, ikke nødvendigvis de sundhedsfaglige anbefalinger. Det så vi eksempelvis ved lukning af grænserne. Men nu, når vi skal genåbne samfundet, så skal det ske på et meget sundhedsfagligt grundlag. Og det, kombineret med at vi ikke kan få de bagvedliggende tal og scenariebeskrivelser og smittetryk-analyser, giver altså bare anledning til store betænkeligheder«, siger han.

Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener også, at det indimellem har været svært at skelne mellem sundhedsfaglighed og det politiske, for eksempel i diskussionen af kapaciteten for test og værnemidler.

»Det har nogle gange været svært at se, hvornår sundhedsmyndighederne har ladet sig farve af den politiske virkelighed. Og jeg ved jo ikke, hvor i processen det er sket. Om det er efter pres fra regeringen, eller om sundhedsmyndighederne bare lytter til de politiske signaler. Men det er under alle omstændigheder uheldigt«, siger han.

Annonce

De radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, mener, at det er uholdbart, at hverken offentligheden eller oppositionen kan få indblik i baggrunden for beregningerne fra Statens Serum Institut.

»Det er vigtigt, når vi bruger modelberegningerne til at træffe helt afgørende beslutninger med meget drastiske konsekvenser for mange mennesker i samfundet, at vi kender til baggrunden for modellerne og usikkerheden ved de forskellige beregninger«, siger han.

Stinus Lindgreen har intet at udsætte på modelberegningerne, men han mener, at det er afgørende at kende forudsætningerne for dem.

»Det er en af grundene til, at vi vil have fremlagt baggrunden for blandt andet modellerne for genåbning, så vi ved, hvad der er baseret på politik, og hvad der er baseret på sundhedsfaglig rådgivning«.

Det har ikke være muligt at få hverken erhvervsminister Simon Kollerup (S) eller statsminister Mette Frederiksen (S) til at forholde sig til kritikken. Socialdemokraternes sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, vil ikke kommentere kritikken.

Svaret fra sundhedsminister Magnus Heunicke kom efter deadline og fremgik derfor ikke af den originale version af denne artikel.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.