Regeringen skubber de sundhedsfaglige rådgivere foran sig for at legitimere politiske beslutninger.
Sådan lyder kritikken i en Kronik skrevet af Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, og Poul Erik Mouritzen, professor emeritus og kommunalforsker fra Aarhus Universitet.
»Vi finder klare eksempler på, at regeringen begynder at skubbe rådgiverne foran sig. Igen og igen henviser ministre til, at man følger sundhedsmyndighedernes rådgivning, eller at et initiativ er i overensstemmelse med rådgivning. Når man hører ministre, lyder de som papegøjer, der følger talemanuskriptet fra Statsministeriet«, skriver de to professorer i Kroniken.
Professor Kjeld Møller Pedersen forklarer, at risikoen ved den tendens er, at regeringen bruger sundhedsfaglige eksperter som rambuk til at fremme regeringens politik.
»Problemet er, om allerede trufne politiske beslutninger efterfølgende bliver legitimeret med henvisning til sundhedsfaglige råd«, siger Kjeld Møller Pedersen og peger på, at sundhedsmyndighedernes beregninger af forskellige scenarier under coronakrisen er behæftet med stor usikkerhed.
»Regeringen forsøger at argumentere med, at de beslutninger, de træffer, har et sundhedsfagligt rationale, selv om grundlaget ikke er særlig sikkert«, siger han.
Professor emeritus Poul Erik Mouritzen mener, at tendensen blandt andet var tydelig, da regeringen argumenterede mod en åbning af zoologiske haver.
»Regeringen argumenterede for, at det var sundhedsmyndighedernes rådgivning, der betød, at de zoologiske haver ikke måtte lukke op. Men cirka en uge efter at man mere eller mindre havde forbudt haverne at lukke op, kom Statens Serum Institut med en liste over forskellige tiltags risiko. Der lå de zoologiske haver helt i bunden. Det viste sig altså, at der var en minimal risiko«, siger Poul Erik Mouritzen. »Når man siger, at man har fået sundhedsfaglig rådgivning som begrundelse for at træffe en politisk beslutning, men den konkrete rådgivning ikke foreligger, så er det misbrug af embedsværket«.
De to professorer hæfter sig ved de ændringer, der har været i de faglige vurderinger. 16. april modtog Folketingets partier eksempelvis et notat, hvor Statens Serum Institut ud fra matematiske modeller havde udregnet betydningen for smittetrykket, hvis man åbnede forskellige dele af samfundet. Smitteberegningerne viste, at man godt kunne have åbnet større dele af samfundet, end det endte med. Men kort tid før de natlige forhandlinger om en genåbning af samfundet modtog politikerne et 1-sides brev, som ifølge flere politikere havde afgørende betydning for deres beslutning. I brevet advarede seruminstituttets faglige direktør, Kåre Mølbak, mod at genåbne for store dele af samfundet med det samme.
»Det er højst usædvanligt, at en faglig styrelse udarbejder en matematisk model, som man derefter trækker tæppet væk under samtidig med fremsendelsen til de politiske beslutningstagere. Hvorfor det sker, kan man indtil videre kun gisne om, men vi tør ikke tænke den tanke til ende, at det kunne være et notat, der er bestilt af regeringen for at understøtte en beslutning, som allerede var truffet«, skriver Kjeld Møller Pedersen og Poul Erik Mouritzen i Kroniken.
Politiken har uden held kontaktet både Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen for at bede om deres kommentarer til kritikken om, at politikerne skubber dem frem for at legitimere politiske beslutninger.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) udtaler i et skriftligt svar, at det at lytte til myndigheders rådgivning ikke er det samme som at skubbe eksperter foran sig.
»Det er essentielt for vores samfund i denne epidemi fortsat at kunne modtage den slags rådgivning fra vores kompetente myndigheder. Det er præcis det samarbejde mellem sundhedsmyndigheder og det politiske led, som har gjort, at vi i Danmark indtil videre er kommet så godt igennem de første faser af epidemien«, skriver han.
Ordførere efterlyser åbenhed
Tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Else Smith er »helt enig« i kronikørernes kritik af regeringen for at skubbe sundhedsmyndighederne foran sig. Hun mener, at det er problematisk, når sundhedsmyndighedernes beregninger bliver brugt som argument for genåbning af forskellige dele af samfundet. I sidste ende er der tale om politiske beslutninger, som ikke bare kan begrundes ud fra usikre beregninger.
»I stedet skulle myndigheder sige fra. Når sundhedsmyndighederne bliver bedt om at vurdere smittetryk, hvis man åbner her, der og alle vegne, og laver en kæmpe usikker beregning, som kunne nå andre resultater med andre faktorer, bør den stå fast på den store usikkerhed og måske derfor afstå. Vi må jo heller ikke få at vide, hvad beregningerne bygger på. De skal sige: ’Det kan vi ikke’«, siger Else Smith.
Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, mener, at det er betænkeligt, at regeringen begrunder beslutninger med henvisning til det sundhedsfaglige, men uden at oppositionen kan få indblik i grundlaget for anbefalingerne.
»Der har været en klar slingrekurs, om regeringen har brugt sundhedsfaglige argumenter eller ej. Statsministeren sagde tidligt i forløbet, at nu går vi efter forsigtighedsprincippet, ikke nødvendigvis de sundhedsfaglige anbefalinger. Det så vi eksempelvis ved lukning af grænserne. Men nu, når vi skal genåbne samfundet, så skal det ske på et meget sundhedsfagligt grundlag. Og det, kombineret med at vi ikke kan få de bagvedliggende tal og scenariebeskrivelser og smittetryk-analyser, giver altså bare anledning til store betænkeligheder«, siger han.
Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, mener også, at det indimellem har været svært at skelne mellem sundhedsfaglighed og det politiske, for eksempel i diskussionen af kapaciteten for test og værnemidler.
»Det har nogle gange været svært at se, hvornår sundhedsmyndighederne har ladet sig farve af den politiske virkelighed. Og jeg ved jo ikke, hvor i processen det er sket. Om det er efter pres fra regeringen, eller om sundhedsmyndighederne bare lytter til de politiske signaler. Men det er under alle omstændigheder uheldigt«, siger han.
