0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Vi var dårligt forberedt på coronakrisen. Men mange af vores andre beredskaber har også store huller

Huller i pandemiplanen har påvirket håndteringen af coronakrisen. Men der er også alvorlige mangler i flere af Danmarks andre beredskaber.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Når coronakrisen ikke længere er akut, skal pandemiberedskabet ses efter i sømmene for at finde ud af, hvordan vi bedst lærer af pandemiplanens mangler og de fejl, der er begået i processen, har sundhedsminister Magnus Heunicke bebudet.

Noget tyder på, at det vil være en god idé i samme omgang også at se nærmere på beredskabet for biologisk terror. Ifølge Preben Bonnén, der er sikkerhedsanalytiker, og som rådgiver politiske partier og myndigheder, har beredskabet, der skal beskytte samfundet mod angreb med livsfarlige substanser som miltbrand, kopper eller ricin, nemlig alvorlige huller.

Beredskabet bygger på en plan med titlen ’Operationel plan ved trussel om eller forekomst af koppeudbrud’, der blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2004 og ikke er blevet opdateret siden. Og det i sig selv er et problem, siger Preben Bonnén.

»Planen er alt for smalsporet; den bør opdateres og udvides«.

Desuden er den 16 år gamle beredskabsplan aldrig blevet afprøvet i sin helhed, hvilket ifølge Bonnén er kritisabelt.

Også Lone Simonsen, der er professor i matematisk epidemiologi på RUC, siger, at planen bør revideres og opdateres.

»Blandt andet måden, man bruger vacciner på, er ændret, efter det er blevet muligt at bruge matematiske modeller til at finde frem til den mest effektive brug af vaccinen«.

Et angreb med koppevirus er kun ét af mange mulige bioterrorscenarier, som planen ikke tager højde for. Eksempelvis er der ingen konkrete anvisninger for, hvordan sygehusene kan få adgang til modgift mod også kendt som pølseforgiftning. Bakterierne kan udvikle sig naturligt i madvarer, men kan også benyttes til bioterrorangreb.

Franske forskere har regnet på et scenario, hvor det lykkes terrorister at forurene en øltank i en forlystelsespark med botulismebakterier, hvorved smitten let vil kunne spredes til 3.000 mennesker. For 2 år siden var Statens Serum Institut nødt til at rekvirere antitoksin fra både Norge og Tyskland for at kunne behandle 11 sønderjyder, der var blevet syge efter en middag.

Vigtigt at have en plan

Selv om det for et lille land som Danmark ikke nødvendigvis kan svare sig økonomisk at have depoter med store mængder medicin, som kun skal bruges i meget sjældne tilfælde, er det alligevel afgørende, at man har en operationel plan for, hvordan også store mængder medicin kan skaffes i en nødsituation, siger Preben Bonnén.

»Det er vigtigt, at man har gennemtænkt alle scenarier og har en overordnet handleplan, så man kan reagere hurtigt«.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en skriftlig kommentar, at hele sundhedsberedskabet efter coronakrisen skal gennemgås for at evaluere planer og lovgivning. Styrelsen har tidligere bedt om 175 mio. kr. til forbedring af beredskabet, men har fået afslag.

Det er ikke kun selve bioterrorplanen, der har svagheder. Den nationale sårbarhedsudredning har tidligere peget på det problematiske i, at Center for Biosikring og Bioberedskab ikke råder over et laboratorium, der er godkendt til håndtering af de farligste mikroorganismer, eksempelvis koppevirus. Ved mistanke om angreb med særligt farlige stoffer skal prøverne derfor sendes til Stockholm.

En EU-rapport konkluderede i 2018, at de skandinaviske landes bioterrorberedskaber er væsentlig svagere end eksempelvis Tysklands og Frankrigs.

Flere beredskaber har huller

Ifølge Preben Bonnén er det danske beredskab generelt dårligere end vores nabolandes.

»Målt på robusthed, koordination og nationalt overblik ligger Danmarks beredskab på en bundplacering«.

Blandt andet forsvarets miljøskibe, der bruges til at bekæmpe olieudslip, er i godt et årti blevet kritiseret for at være forældede. Ifølge skibenes officielle klassifikation må de kun i nødstilfælde bruges til olieopsamling.

Forsvarsministeriet oplyser, at overvejelserne om, hvordan skibene skal erstattes, er i fuld gang. Det har de i øvrigt været siden 2014.

Vi er ligeledes dårligt stillet, skulle der ske en ulykke med et krydstogtskib ved Grønland. Søkortene over området er fejlbehæftede og skulle egentlig have været opdateret i 2016. På grund af udflytningen af Geodatastyrelsen vil opgaven dog først være færdig i 2026. Rammer et skib et undersøisk skær, der er indtegnet forkert, vil flere tusind passagerer være i alvorlig fare. Der er nemlig ikke nok redningskapacitet i Arktis, siger Preben Bonnén.

»Search and Rescue-beredskabet på Grønland er udliciteret til Air Greenland, der stiller to helikoptere til rådighed. De benyttes dog samtidig til passagertransport, og hvis der sker en ulykke, når man lige er i gang med at befordre passagerer, kan man jo ikke bare sætte dem af på indlandsisen og sige, vi kommer tilbage senere«.

Ulrik Keller, der er fungerende kontorchef for krisestyring i Beredskabsstyrelsen, medgiver, at situationen kan blive kritisk.

»Hvis der er et passagerskib med 3.000 personer, der rammer et skær med 20 knob og synker, så er det svært at hjælpe de mennesker. Det, tror jeg, er klart for alle. Men det er ikke det samme som at sige, at det vil være hensigtsmæssigt at have en stående styrke i Grønland«.

Annonce

En anden udfordring, der blev tydelig under coronakrisen, og som ifølge Preben Bonnén også plager andre af samfundets beredskaber, er, at der mangler nationalt overblik og en klar opgavefordeling mellem myndighederne.

Det gør sig blandt andet gældende for cyberterrorberedskabet.

»Beredskabet er ikke koordineret nationalt. Vi mangler simpelthen overblikket over, hvordan myndigheder, energisektoren, banker og vandværker skal samarbejde, hvis samfundet skal genstartes analogt efter et stort angreb«, siger Bonnén.

Ulrik Keller siger, at coronakrisen har vist, at vi har et behov for hurtigt at kunne tilpasse os nye situationer. Han rådgiver til daglig landets myndigheder i, hvordan man opbygger et solidt beredskab.

»Jeg kunne da godt bruge 20 medarbejdere og 50 mio. kr. mere til opgaven. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.«, siger han.

»Men jeg er også bevidst om, at det så bliver på bekostning af nogle andre områder i samfundet«.



Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?