0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Katinka Hustad
Foto: Katinka Hustad

Svømmehaller og fitnesscentre kan åbne fra på mandag

Fase 3 af genåbningen begynder mandag. Det kan betyde godt nyt for svømmehaller, legelande og fitnesscentre.

Danmark

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen lægger op til, at alle indendørs idrætsfaciliteter, der ikke allerede er omfattet af genåbningsplanen, åbner 8. juni som en del af genåbningens fase 3.

Det kan eksempelvis betyde, at svømmehaller, legelande og fitnesscentre åbner fra på mandag.

Det fremgår af et udkast til en aftale udarbejdet af Kulturministeriet. Inden den yderligere genåbning bliver en realitet, skal detaljerne dog forhandles på plads i løbet af weekenden.

Det fremgår af udkastet, at regeringen ønsker at ’genåbne alle lokaler, hvor der udøves idræts- og fritidsaktiviteter, herunder spillehaller, lege- og badelande, svømmehaller og træningscentre’.

Har været lukket siden marts

Alle indendørs træningsfaciliteter har været lukket siden marts, hvor dele af samfundet lukkede ned som konsekvens af coronaudbruddet.

I et brev fredag til partilederne, som flere medier er i besiddelse af, skrev statsminister Mette Frederiksen (S) blandt andet, at regeringen vil indlede forhandlinger med henblik på en politisk aftale senest 8. juni om netop indendørs idræts- og foreningsliv.

Ifølge Jyllands-Posten blev oplægget sendt ud fra Kulturministeriet til partierne fredag aften.

Det er idrætslivet selv, som skal udarbejde konkrete sundhedsmæssige retningslinjer, fremgår det af notatet.

Venstres idrætsordfører, Stén Knuth, ser positivt på meldingen.

»Som idrætsordfører vil jeg bare sige, jeg glæder mig til mandag, vi tager et kæmpeskridt mod normalen«, skriver han på Facebook.

De Konservatives idrætsordfører, Orla Østerby, siger til Jyllands-Posten, han og partiet er 'helt trygge' ved genåbningen som beskrevet.

SF's idrætsordfører, Charlotte Broman Mølbæk, siger til samme medie, at hun vil vide mere om retningslinjerne, men at SF grundlæggende bakker op.

Mai Villadsen, der er idrætsordfører i Enhedslisten, siger til TV 2:

»De helt store forsamlinger kan vi ikke endnu, men det her skridt, hvor vi åbner nogle indendørs idrætsaktiviteter, synes vi, kunne være godt, hvis man gør det på en forsvarlig måde med rådgivning fra sundhedsmyndighederne«.

Fredag kom det ligeledes frem, at regeringen vil hæve forsamlingsforbuddet til 50 personer fra 8. juni.

Planen er, at forsamlingsforbuddet skal hæves i tre etaper hen over sommeren. I første etape mandag bliver det hævet til 50 personer.

I anden etape 8. juli hæves det ifølge udspillet til 100 personer, og i tredje etape 8. august hæves det til 200 personer for arrangører omfattet af retningslinjer inden for de forskellige sektorer. For andre personer gælder grænsen på 100 stadig.

Lige nu er forsamlingsforbuddet på ti personer på grund af coronakrisen.



ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?