0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joachim Ladefoged
Foto: Joachim Ladefoged
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksagent vinder over PET i sag om erstatning

PET har forsøgt at forhindre tidligere agent i at få erstatning. Nu er sagen afgjort til Morten Storms fordel.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Opdateret 07.48:

Morten Storm, der selv hævder at have været agent for Politiets Efterretningstjeneste (PET) i en årrække, har vundet over PET i en arbejdsskadesag.

Det viser en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), skriver Jyllands-Posten.

Af afgørelsen fremgår det, at Morten Storm har krav på godtgørelse. Han skal også have erstatning for tab af erhvervsevne som følge af psykiske skader, som han fik i sin tid som PET-agent fra 2007 til 2012.

Det fremgår ikke, hvilket beløb der er tale om.

PET har aldrig be- eller afkræftet samarbejdet med Morten Storm.

Efterretningstjenesten har tidligere forsøgt at få afvist kravene. Tjenesten mente ikke, at AES skal afgøre sager, som er baseret på en antagelse om, at en person er eller har været kilde for PET.

AES har afvist PET's krav.

Afgørelse om »farefulde hændelser«

I afgørelsen fastslår AES blandt andet, at Morten Storm har fået posttraumatisk stresssyndrom (ptsd).

Det skyldes, at »du har været udsat for exceptionelt farefulde hændelser under din ageren i det islamiske miljø«, lyder det ifølge Jyllands-Posten.

Ifølge SF's retsordfører, Karina Lorentzen, vidner afgørelsen om, at der findes en form for rettigheder i forhold til at udføre arbejde for PET.

»Jeg vil spørge justitsminister Nick Hækkerup (S) om, hvad det rent faktisk betyder, og om det betyder, at agenter kan sikres bedre rettigheder, hvis de arbejder for PET«, siger hun til Ritzau.

Morten Storm levede ifølge eget udsagn i flere år et dobbeltliv, hvor han på overfladen spillede rollen som fundamentalistisk muslim.

I det skjulte videregav han angiveligt oplysninger om islamistiske miljøer - mod betaling - til Politiets Efterretningstjeneste.

Krav til CIA

I 2012 afbrød han dog samarbejdet med PET og stod frem i Jyllands-Posten og fortalte sin historie.

Han afslørede at have hjulpet PET og den amerikanske efterretningstjeneste CIA med at opspore al-Qaeda-ledere i udlandet. USA dræbte efterfølgende en af dem i et droneangreb.

Morten Storms amerikanske advokat, Mark Zaid, siger til Jyllands-Posten, at Storm bør modtage en økonomisk kompensation eller belønning for sin indsats for CIA i kampen mod al-Qaeda.

Det vil advokaten forsøge at overbevise CIA og den amerikanske regering om. Han vil bruge AES' afgørelse som en løftestang for henvendelsen, skriver avisen.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden