Vi forlader dem alle sammen. Ungerne. Bye, bye! Nu tager vi på ferie. I fire dage. I Hamburg. Efter ti dage i Italien med handikapbussen fuld af sammenbragte børn, et stort læs overskud, et indhug på kontoen med håbefulde visioner om en røvfuld feriepenge fra Nicolai Wammen engang til oktober, pasta alla alt muligt, gelato fondante, jordbær og hindbær og et hus med svømmepøl.
Men hov. Hvad er det. Forhindringer? Dem kan vi sagtens klare, vi er vant til at klare både fanden og pumpestok.
Det begynder på hjemvejen fra Italien, hvor næstældste søn/bonussøn bliver forkølet. Han er græs-pollen-allergiker, så corona er ikke det første, vi tænker. Da de andre børn begynder at hoste på andendagen, tænker vi det: »Åh gud, det er da vel ikke corona?«. Hvor pinligt. Her har vi trodset den ulogiske frygt for at rejse til Italien – området har lavt smittetryk, og vi har sprittet hænder og gået med mundbind og blæret os med det på Instagram.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
