0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højeste antal siden april: 169 danskere smittet med corona siden fredag, erfarer medie

Ifølge Ekstra Bladet er 169 testet positiv for covid-19 siden fredag. Tallet er sendt til Folketinget.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Ud af de 169 nye smittede, stammer 79 fra Aarhus.

Danmark

Siden fredag er 169 personer - heraf 79 i Aarhus - konstateret smittet med covid-19.

Det viser tal sendt til Folketingets partier - først refereret af Ekstra Bladet. Tallene er sendt til den følgegruppe i Folketinget, der holder øje med udbredelse af covid-19.

169 er det højeste tal for et enkelt døgn siden 25. april. Fra torsdag til fredag blev 145 personer konstateret smittet.

På grund af stigende smittetal de seneste uger er der tvivl om den næste fase af åbningen af Danmark.

Fra et meget lavt antal nye smittede i starten af sommerferien har smittetallet siden uge 29 været støt stigende.

I sin ugentligt opgørelse for uge 31, der sluttede med 2. august, rynkede Statens Serum Institut på brynene over udviklingen.

»Det er bekymrende med en fordobling af tilfælde på en uge, og denne stigning kan ikke alene forklares ud fra de udbrud, vi har kendskab til«.

»Vi er nu på et niveau, der svarer til begyndelse af maj måned og denne udvikling må ikke fortsætte«, skrev Tyra Grove Krause, afdelingschef ved Statens Serum Institut, onsdag.

Bekymrende udvikling

En stor del af stigningen er udløst omkring Ringsted, hvor et slagteri er arnestedet, og i Aarhus, hvor der blandt andet i somaliske kredse har været en stor stigning i antallet af smittede.

Det er dog ikke hele forklaringen, og der kommer nye smittede i hovedparten af de danske kommuner.

Peder Hvelplund, sundhedsordfører for Enhedslisten, mener, at tallene bør spille ind, når Folketingets partier onsdag skal forhandle om yderligere åbning af samfundet.

»Det bekræfter den bekymrende udvikling, vi har set de sidste uger. Vi mener, at man bør gøre mundbind gratis i den offentlige transport, men til gengæld gøre brug obligatorisk«, siger han.

Selvom 169 smittede på et døgn er højt i forhold til niveauet fra starten af juli, er det stadig relativt lavt sammenlignet med eksempelvis andre steder i Europa.

»Vi skal se, om udviklingen er eksponentielt stigende. Selv om tallene lige nu er relativt lave, ved vi, at hvis de er eksponentielt stigende, så vil de stige voldsomt på kort tid«.

»Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan nu, for at begrænse smitten«, siger Peder Hvelplund.

Opdateret kl. 17.32.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce