0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Whistlebloweren i spion-sagen er tilsyneladende en tidligere menig medarbejder med en sag

Whistlebloweren, der har forsynet Tilsynet med Efterretningstjenesterne med et stort materiale om spiontjenesten, er tilsyneladende en menig FE-medarbejder med akademikerbaggrund.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Valdemar Ren
Foto: Valdemar Ren
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

De fleste kender ham som verdenshistoriens mest berømte whistleblower: Den amerikanske efterretningsmand og systemadministrator Edward Snowden, der i 2013 forlod Hawaii med kufferten fuld af fortrolige oplysninger fra sin tidligere arbejdsgiver, den amerikanske overvågningstjeneste National Security Agency (NSA).

Det blev begyndelsen til skandalen om USA’s globale masseovervågningsprogram og big brother-metoder i kampen for at forhindre et nyt 11. september, som avisen The Guardian kunne afsløre, mens Edward Snowden hoppede af i Rusland, hvor han fortsat bor i eksil.

Nu er der langt fra NSA med hovedkvarter i Fort Meade i Maryland til Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) på Kastellet i København, selv om de to tjenester har samarbejdet tæt i årtier. Men det er svært ikke at se en parallel til Snowden i den sag, der nu har kastet det danske spionvæsen ud i en historisk krise. Foreløbig er tidligere FE-chef, Thomas Ahrenkiel og den nuværende Lars Findsen, sendt hjem, og det samme gælder chefen for ledelsesstaben og den øverste ansvarlige for den tekniske indhentning.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har siden 2014 haft til opgave kritisk og uafhængigt at holde øje med aktiviteterne i FE og landets interne sikkerhedstjeneste, Politiets Efterretningstjeneste (PET), og skriver i en pressemeddelelse, at en eller flere whistleblowere har leveret et omfattende og belastende materiale om spionvæsenet, som tilsynet ikke har haft kendskab til.

Ifølge Politikens oplysninger drejer det sig primært om en tidligere menig medarbejder i tjenesten, der er sat i verden for at spionere i udlandet og gennem menneskelige kilder og teknisk indhentning forhindre blandt andet terrorangreb i Danmark. For eksempel ved at aflytte fremmedkrigeres mobiltelefoner i Syrien og overvåge enorme mængder af internetkommunikation.

Modsat Edward Snowden er den pågældende mand med akademikerbaggrund ikke gået til medierne med sine hemmelige oplysninger om FE, men til Tilsynet for Efterretningstjenesterne, der ifølge loven har krav på at se alt, hvad de beder om. Tilsynet har ganske enkelt ret til at gå ind i systemerne på Kastellet og Amager, hvor den store tekniske afdeling holder til, og hvor en gigantisk parabol henter data ned fra himlen.

I det røde felt

Problemet er blot, at tilsynet ifølge sin mildest talt opsigtsvækkende pressemeddelelse ikke har fået de oplysninger, det har bedt om, indtil whistlebloweren i november 2019 afleverede »en betydelig mængde materiale«. Åbenbart synes den tidligere medarbejder i tjenesten, at tilsynet er blevet ført bag lyset af FE, og at udenrigstjenestens overvågningsaktiviteter har været under al kritik.

Det har sendt Tilsynet med Efterretningstjenesterne helt op i det røde felt, for det er vel at mærke ikke første gang, at det kritiserer Forsvarets Efterretningstjeneste for at give mangelfulde og vildledende oplysninger om tjenestens arbejde. Det skete også i tilsynets redegørelse for 2018.

Engang var tilsyn med efterretningstjenesterne noget, der kunne klares over en god frokost i Bellahøj, og forgængerne i det såkaldte Wamberg-udvalg, som havde opgaven fra 1964 til 2013, måtte under den kolde krig leve med, at PET stak røde sedler ned forrest i de personsager, som de uafhængige kontrollanter helst ikke måtte se – også selv om de havde krav på det.

Nu har den moderne vagthund mistet tålmodigheden med spionvæsenet og bider anderledes hårdt fra sig, end der historisk har været tradition for.

Hvis de seks anklagepunkter står til troende, har FE’s hjemsendte ledelse et alvorligt problem. Tilsynet for Efterretningstjenesterne under ledelse af landsdommer Michael Kistrup har efter eget udsagn forholdt sig kildekritisk til oplysningerne fra whistlebloweren 0g undersøgt sagen, som er afleveret i fire bind til forsvarsminister Trine Bramsen (S), mens vi andre kun kender den uklassificerede version på godt tre sider.

På den baggrund konkluderer tilsynets fem medlemmer, at FE har tilbageholdt afgørende oplysninger og givet urigtige informationer. Derfor kan tilsynet ikke passe sit arbejde og stå inde for lovligheden. Samtidig er der en risiko for, at FE uberettiget indsamler oplysninger om danske statsborgere og før 2014 har handlet i strid med dansk lovgivning.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne antyder ligefrem, at der skulle eksistere en syg kultur på Kastellet, hvor FE’s hjemsendte ledelse og dele af tjenesten har dækket over »uberettigede aktiviteter og uhensigtsmæssige forhold«, hvilket er set før i historien.

Ligesom for Politiets Efterretningstjeneste gælder der særlige regler for FE, når tjenesten overvåger danske statsborgere. Det kræver en dommerkendelse, også selv om de opholder sig i udlandet og for eksempel har deltaget i krigen for Islamisk Stat. Men ellers har de statsautoriserede lovbrydere i FE altid haft mere eller mindre frie hænder ude i verden, hvor spionage i sagens natur er ulovligt.

Mulighederne for teknisk at indhente enorme mængder af information har udviklet sig kolossalt gennem de senere år, og derfor kan det være svært for en efterretningstjeneste at overskue og skelne mellem udlændinge og danske statsborgere i indhentningssystemerne.

Til sit forsvar har den hjemsendte FE-chef, Lars Findsen, skrevet i en udtalelse, at han efter 30 år i statens tjeneste har svært ved at se motivet til, at han skulle have »misforvaltet mit embede som chef for FE gennem de sidste knap 5 år – som sagen kan give indtryk af«.

Der kommer formentlig til at gå år, før en undersøgelse har kastet lys over sagen og sikkert for lukkede døre. Så hvem der har blæst i fløjten, behøver ikke nødvendigvis at blive offentligt kendt – og den menige FE-mand verdensberømt i Danmark.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts