0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsker om nye corona-tiltag: »Hvis vi slet ikke handlede, ville smittespredningen fordobles hver fjerde dag«

Forskeren Lone Simonsen har tre grunde til tilfredshed med regeringens nye tiltag mod corona-virus.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Stigningen i antallet af indlagte smittede kræver handling, og epidemiolog er godt tilfreds med nye corona-tiltag fra regeringen.

Danmark

Lone Simonsen, epidemiolog ved Roskilde Universitet, er ikke alene godt tilfreds med regeringens nye corona-tiltag. Hun siger, at tiltagene faktisk gør hende glad:

»For det første«, siger hun: »Man sænker forsamlingsforbuddet fra 100 til 50. Det giver mening«.

»For det andet: Man sætter flere teststationer op. Det er afgørende vigtigt, fordi det er nødvendigt at holde styr på smitten og stoppe dens kæder. Vi må vide, om smitten spredes via f.eks. uddannelsesinstitutioner eller f.eks. private fester«.

»Og for det tredje: Man udskyder at samle flere tilskuere til store sportsbegivenheder. Det er fornuftigt«.

Lone Simonsen er enig i, at stigningen i antallet af indlagte smittede kræver handling.

»Sagen er, at hvis vi slet ikke handlede, ville smittespredningen fordobles hver fjerde dag«.

Hun finder det derfor fornuftigt med de nye tiltag.

»Hele ideen er jo en forsigtig genåbning af det danske samfund. De 230 nye smittede det seneste døgn er det højeste antal siden maj. Den skal læses i forhold til det store antal testede, men antallet af smittede er steget fra 0,2 pct. til 0,6 pct. af de testede. Det er man nødt til at reagere på«.

»Myndighederne lægger også til grund for de nye tiltag, at antallet af unge smittede er stigende. Det behøver i sig selv ikke at gøre så meget, fordi de unge ikke bliver lige så syge. Men det er alligevel vigtigt, fordi de kan bringe smitte videre til deres forældre eller bedsteforældre. Derfor er det vigtigt at holde øje med alderen på de indlagte smittede og at reagere – også på smitten blandt unge«.

’Vil-gerne-aktiviteter’

Lone Simonsen hæfter sig ved, at de nye tiltag ikke primært berører uddannelsessteder og arbejdspladser, men snarere det, hun kalder »ville-gerne«-aktiviteter i fritiden.

»Det gælder jo om at undgå både en voldsom smittespredning og en ny nedlukning af samfundet og økonomien, som man i anden bølge har været nødt til andre steder, f.eks. i Melbourne i Australien«.

Alle tiltag bygger jo på, hvad vi ved eller har lært undervejs, siger Lone Simonsen. Nu forsøger man at stramme til i to storby-områder – omkring hovedstaden og i Odense. Og man gør det i foreløbig 14 dage. Det må være rettidig omhu. Det er nødvendigt at få styr på smittespredningen og at få opsporet, hvordan den udvikler sig«.

Regeringen undgår en ny opstramning på plejehjem eller en omfattende nedlukning af skoler og ungdomsuddannelser.

Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, kalder overfor Ritzau de nye tiltag »rimelige og proportionelle«.

»De afspejler, hvor der er fundet smittekæder, og så prøver man at begrænse vores sammenkomster på det område. Det synes jeg, giver god mening«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter