Det er ikke kun spionerne i Forsvarets Efterretningstjeneste, som anklages for lovbrud og lemfældig omgang med Danmarks dybeste hemmeligheder. Også Politiets Efterretningstjeneste (PET) har problemer med at overholde de regler, som de folkevalgte har fastsat. Det forklarer formanden for Tilsynet med Efterretningstjenesterne, landsdommer Michael Kistrup, i et interview med Politiken.
Spiontilsynet har til opgave at føre kontrol med, om efterretningstjenesterne overholder loven og tager danskernes grundlovsbeskyttede ret til privatliv alvorligt. I 2019 opdagede tilsynet eksempelvis, at PET ulovligt havde registreret 30 borgere, som havde deltaget i fuldt lovlige demonstrationer. Tilsynets kontrolarbejde bliver dog ifølge Michael Kistrup undermineret af, at PET i gennemsnit bruger 41 arbejdsdage på at besvare tilsynets spørgsmål.
Altså går der i gennemsnit to måneder, fra tilsynet spørger, og til PET svarer.
»Det skal siges, at spørgsmålene ofte er komplicerede, men det volder os nu alligevel problemer, at svartiden er, som den er. Det udfordrer vores kontrolarbejde, for vi kan opleve, at når vi endelig får svar på et spørgsmål, så har virkeligheden ændret sig, så spørgsmålet er blevet meningsløst«, forklarer Michael Kistrup.
Landsdommeren forklarer, at tid er en væsentlig faktor i efterretningstjenesterne, som har til opgave at forhindre terrorangreb og andre trusler mod rigets sikkerhed. Teknologien og truslerne udvikler sig hastigt, og det stiller store krav til spiontilsynets kontrolarbejde. Men det er sværere at udføre kontrol, når PET ikke svarer, forklarer Kistrup.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
