Hvor længe må man gemme danske myndigheders og virksomheders internettrafik, som kan indeholde fortrolige oplysninger og forretningshemmeligheder, hvis formålet er at beskytte dem mod cyberangreb?
Det er spørgsmålet i en strid om cybersikkerhed over for retten til privatliv, som nu er havnet på forsvarsminister Trine Bramsens (S) bord. Det sker som følge af, at Danmarks spiontilsyn og Center for Cybersikkerhed ikke kan blive enige om, hvordan lovgivningen skal fortolkes.
Sagen handler om det sensornetværk, Center for Cybersikkerhed bruger til at opfange digitale trusler og angreb mod Danmark. Netværket fungerer ved, at sensorer er installeret i samfundsvigtige myndigheder og virksomheder, hvor de overvåger internettrafikken. Hvis der opstår noget uventet – såsom at Statsministeriets e-mailsystem modtager mistænkelige henvendelser fra Rusland – sender sensoren en alarm til Center for Cybersikkerhed, som undersøger hændelsen.
Fordi Centret er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, har Tilsynet med Efterretningstjenesterne til opgave at sikre, at oplysningerne behandles efter loven. Men i 2019 viste tilsynets stikprøver, at 67 pct. af det udtrukne sensordata var blevet gemt, selv om det ifølge tilsynet burde være blevet slettet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
