Som vi alle efterhånden ved, blev de første tilfælde med ny coronavirus opdaget i december 2019 i Wuhan i Hubei-provinsen i Kina. Inden man nåede at se sig om, havde virussen bredt sig til resten af verden, og nu står vi midt i anden bølge af en verdensomspændende pandemi.
Hvad vi måske ikke allesammen ved er, hvordan pelsdyr som mink pludselig blev en så farlig smittekilde, at regeringen har besluttet at lukke erhvervet i mindst to år? Og hvordan en særlig muteret minkvariant af coronavirus muligvis kan være udgangspunktet for en ny pandemi?
Hvad er lige op og ned med hensyn til mink og corona?
Lars Erik Larsen, professor i veterinær virologi ved Københavns Universitet, vil forsøge at gøre os klogere på, hvordan minken, som man kender fra luksuriøse pelsfrakker, normalt forbeholdt velhavende kvinder og genbrugshajer, er blevet en berygtet spiller i håndteringen af pandemien.
Hvornår opdagede man første gang coronavirus blandt mink?
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
