Det virker pludselig åbenlyst, at statsministeren har bragt sig selv i en usædvanlig regeringskrise, når undertegnedes telefon ringer, og der pludselig er hul igennem til en af Justitsministeriets såkaldte kronjurister.
Dels fordi journalister på Christiansborg under normale omstændigheder har noget nær ingen adgang til baggrundssnak med ministeriernes toprådgivere. Og da slet ikke Justitsministeriets.
Dels fordi enhver form for telefonisk brandslukningsmanøvre plejer at være forbeholdt regeringens spindoktorer eller ministeriernes presseenheder.
En ny generation af journalister lytter med lige dele misundelse og forundring, når den gamle garde fra Folketingets presseloge fortæller om dengang i 1980’erne og 90’erne, da man kunne slå op i ministeriernes telefonbog eller uformelle telefonlister og ringe direkte til kontor- og afdelingschefer, hvis man skulle have udlagt teknikken i diverse reformer. De uformelle og spontane samtaler mellem regeringens embedsmænd og Christiansborgs pressekorps er i dag noget nær eroderet bort, men i denne uge fik nærværende skribent alligevel et glimt af den virkelighed, der prægede hverdagen, da de unge journalister på Borgen hed Jens Ringberg og Elisabet Svane.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
