Da jeg skulle pakke for at tage til Samsø for at ’arbejde hjemme’ (gåseøjne indsat af red., red.), opdagede jeg pludselig, at jeg har så meget kosttilskud, at vores gamle C3 piber i ophænget. Lidt ligesom mig selv.
Faktisk er jeg ved at nå det balancepunkt, hvor størstedelen af min næring stammer fra forskelligt pulver, mineraler og olier. Så i stedet for at tale om kosttilskud er det nu mere relevant at omtale min mad som et slags underlødigt vitaminpilletilskud.
Men for at forstå, hvordan jeg røg ud i misbruget, er det nødvendigt at se tilbage på det, psykiateren i ’Lucky Luke’ kalder gebarndommen. Her lærte jeg på den hårde måde, at kroppen ikke bare kan passe sig selv. Den skal have en røffel, skal den, holdes i kort snor, tugtes og ledes på vej.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
