Talte regeringen med to tunger om kviktest af personale på plejehjem, som skulle forhindre at medarbejdere bar coronasmitte ind til de gamle og svage beboere?
Justitsminister Nick Hækkerup (S) havde torsdag hasteindkaldt alle landets borgmestre med det formål at give dem en opsang for ikke at have benyttet et påstået tilbud om kviktest af personalet.
Nu synes en e-mail at vise, at Sundheds- og Ældreministeriet havde aflyst muligheden for at kvikteste plejehjemspersonalet, selv om det var sundhedsminister Magnus Heunicke (S) selv, der på et pressemøde 29. december kaldte til kviktest af plejepersonale.
I e-mailen, der er sendt fra kommunernes organisation, KL, til alle 98 kommuner 6. januar i år, fremgår det, at Sundheds- og Ældreministeriet samme dag – »efter dialog med KL og Danske Regioner« – havde besluttet, at personale på plejehjem med øjeblikkelig virkning skulle testes dobbelt så ofte – hver uge i stedet for hver anden uge. Og det skulle ske med den samme pcr-test, som hele tiden har været benyttet til formålet. Den test, hvor svaret først foreligger efter 24 - 48 timer, mens kviktesten i løbet af et kvarter kan fortælle, om den testede er smittet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her