Det affødte omfattende kritik, da et forskerhold fra Rigshospitalet og Statens Serum Institut (SSI) i forrige uge undlod at lægge resultaterne frem fra deres undersøgelse af kviktests præcision over for PCR-tests.
»Vi afventer en fagfællebedømmelse og offentliggørelse i et videnskabeligt tidsskrift«, lød begrundelsen for at vente.
Men nu har gruppen alligevel valgt at offentliggøre resultatet som et såkaldt preprint. Og resultatet viser, at de undersøgte kviktests er langt bedre end det rygte, som sundhedsmyndighederne i november bragte frem.
Resultaterne viser, at hvis man som borger får et positivt svar på en hurtigtest, kan man regne med, at det er korrekt i 87 procent af tilfældene, skriver Rigshospitalet i en pressemeddelelse.
Får man et negativt testsvar med en hurtigtest, kan man regne med, at det er korrekt med 99 procents sikkerhed, lyder det.
Brændemærkede lyntests
I november oplyste Sundhedsstyrelsen ellers, at man kun kan regne med svaret fra en kviktest i cirka hvert andet tilfælde. Baggrunden for det var udmeldingen fra en arbejdsgruppe under SSI, som siden er blevet kritiseret for at være fagligt ubegrundet.
»Vores tal viser, at de anvendte hurtigtests har en bedre diagnostisk sikkerhed end angivet i det franske studie (som sundhedsmyndighederne tog udgangspunkt i, red.), der fandt en følsomhed på 55 procent. Styrken ved vores projekt er, at det er blandt verdens største af sin art, og at det er udført på danske borgere i det etablerede test set-up under anden bølge af corona-pandemien«, siger Christian von Buchwald, professor ved Københavns Universitet og overlæge i Afdeling for Øre- Næse- Halskirurgi og Audiologi ved Rigshospitalet.
I undersøgelsen angives den undersøgte kviktests såkaldte følsomhed til at være på 70 procent. Det betyder, at den blot finder 7 af 10 med virus i kroppen i forhold til PCR-testen. Men, som en række eksperter har peget på, så udpeger PCR-testen også tilfælde, der er irrelevante i kontrollen med epidemien. Således fanger PCR-testen eksempelvis også dem, som har overstået sygdom, men stadig har små mængder virus i kroppen.
»Det koster penge og det koster sundhed, at man ikke udbreder kviktests i større omfang. Kritikken af lyntests har været baseret på noget akademisk fikumdik, som ikke burde have betydet noget i praksis i epidemikontrollen. PCR-testen hører til i 2020, 2021 er lyntestens år«, mener Peter Kamp Busk, lektor i medicinalbiologi ved Roskilde Universitet.
Sundhedsmyndighederne har fået alvorlig kritik for at brændemærke lyntests som upålidelige. En stribe eksperter mener, at denne skepsis har forsinket udrulningen af disse antigentests i eksempelvis plejesektoren og ultimativt kostet både liv og en unødig hård nedlukning.
Samtidig har Politiken de seneste dage beskrevet, hvordan SSI tilsyneladende har modarbejdet en stribe testudbydere, ligesom instituttet i strid med fakta har udtalt, at antigentests ikke kan bruges til at sekventere de nye virusvarianter.
Professor i medicinsk etik Thomas Ploug sagde søndag, at SSI i pandemien har fået en problematisk dobbeltrolle, hvor man på den ene side skal yde uvildig rådgivning, men samtidig pleje nogle stærke forskningsinteresser ved at indsamle vævsprøver fra PCR-testsystemet.
»Hvis dobbeltrollen er forklaringen på den skeptiske tilgang til kviktests, er der jo en risiko for, at man har blod på hænderne, da de kviktests kunne have været med til at begrænse smittespredningen«, siger Thomas Ploug, der også leder den forskningsetiske komite ved Aalborg Universitet.
Gennemført ved en tilfældighed
Den projektansvarlige forsker, Christian von Buchwald, har tidligere fortalt Politiken, hvordan han i december sad foran sit tv og undrede sig over, hvorfor myndighederne talte så tvetydigt om værdien af kviktests. Derfor besluttede han at sætte et hurtigt forskningsprojekt i gang. Over 4.000 borgere blev op til nytår således podet i både næsen og svælget; med en kviktest fra producenten SD Biosensor og dernæst myndighedernes PCR-testsystem.
Forskerholdet var klar med resultaterne allerede i midten af januar. Men, som Politiken fortalte på forsiden 14. januar, ønskede von Buchwald og co. at afvente den såkaldte ’peer review’ (fagfællebedømmelse), hvor andre forskere dummytester resultatet.
Det affødte kritik fra andre forskere, heriblandt pandemiforsker Lone Simonsen, som pegede på, at man i epidemikontrollens navn straks bør lægge forskning frem, som kan have afgørende effekt på myndighedernes tilgang.
Nu har Rigshospitalet og SSI så alligevel valgt at lægge resultaterne frem, selv om de ikke er blevet bedømt forinden af fagfæller. »Efter ønske fra Statens Serum Institut og Rigshospitalet før peer-review«.
»Da der er meget fokus på hurtigtest som et vigtigt redskab i smitteopsporingen, og resultatet af studiet kan være relevant for den danske strategi mod corona, fremlægges resultaterne«, lyder forklaringen i pressemeddelelsen.
