Blandt de 43 initiativer i regeringens udspil, der skal skabe tryghed for børn, handler det sjette om muligheden for at tvangsbortadoptere børn, allerede inden de er født. Det har blandt andet bragt Martin Olsgaard, advokat med speciale i tvangsfjernelse, på banen, da han mener, at der med dette initiativ vil være »risiko for, at man sætter hensynet til barnet over retssikkerheden og individets frihed«.
Men det er social- og ældreminister Astrid Krag (S) ikke enig i.
»Nej. Vi skal selvfølgelig have en konkret og individuel sagsbehandling i hver enkelt sag. Det vil jo typisk være sager, hvor der er blevet tvangsanbragt eller bortadopteret søskende før, og der ikke er noget, der har forandret sig ved forældrenes tilstand. Så vil det rigtige være at sørge for, at det lille spædbarn vil få lov til at starte sit liv hos den familie, hvor det skal leve resten af sit liv«, svarer Astrid Krag.
Hvordan ved I, at det vil være bedre at tvangsbortadoptere barnet? Der kan vel være sager, hvor forældre forbedrer sig, så børnene havde bedre af at blive i familien?
»Vi er af den klare overbevisning, at vi hjælper børn for sent. Og at vi anbringer børn for sent i de tilfælde, hvor det vil være det rigtige for barnet. Vi anbringer fem gange så mange 16-årige som 3-årige. Og for rigtig mange af de her børn har der været problemer i familien. Der har man givet forældrene chance på chance. Og har man gjort det, og de alligevel ikke er lykkedes med at løfte forældreansvaret, er der jo et barn, der har betalt prisen. Vi gør det ikke godt nok for de her børn som samfund. Og det skyldes blandt andet, at vi hjælper alt for sent, når barndommen er gået«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
