Uro omkring tvangsindgreb og forhastet lovarbejde får nu et flertal uden om regeringen til at kræve, at den kommende epidemilov ikke bliver så endegyldig, som regeringen har lagt op til. Det sker samtidig med, at Folketinget har ryggen mod muren for at vedtage en epidemilov, inden den midlertidige epidemilov fra sidste år automatisk ophører 1. marts.
Hvis ikke Folketinget vedtager en ny epidemilov i denne uge, ophører alle restriktioner under den nuværende lov med at eksistere fra på mandag. Derfor forventes et bredt flertal at vedtage loven i morgen. Men bekymringer om lovforslaget, som blandt andet er afdækket i Politiken og Jyllands-Posten de seneste dage, får nu et politisk flertal til at kræve nye drøftelser.


























