Regeringens forslag til ny epidemilov vil gøre det strafbart for borgere og virksomheder ikke at afgive følsomme oplysninger til staten. Det er særligt bekymrende, siger dataeksperter, fordi lovforslaget ikke sætter klare grænser for, hvornår oplysninger indhentet med trussel om politianmeldelse skal slettes. Nu vil flere partier forsøge at ændre lovforslaget i sidste øjeblik, inden det sendes til afstemning i næste uge.
»Du skal designe en lov, så du også er tryg ved, at din værste fjende bruger den. Det er jeg ikke her«, siger lektor Ayo Næsborg-Andersen, som forsker i persondataret på Syddansk Universitet.
»Hvis der kom en Donald Trump-type til magten, giver loven vide rammer for at indsamle og bruge data. Og allerede i dag er det sådan i Danmark, at så snart data kommer i myndighedernes hænder, så er det meget svært at få dem til at slette det igen«, fortsætter Ayo Næsborg-Andersen.
Siden 4. april 2020 har det været muligt at straffe borgere med bøde, hvis de i forbindelse med bekæmpelsen af coronavirus ikke vil oplyse, hvor de har været, eller hvem de har været i kontakt med. Det er denne stramning, regeringen nu vil udvide til at gælde permanent i alle fremtidige sundhedskriser. Samtidig udvides muligheden for at dele oplysningerne på tværs af myndigheder.
Der mangler klare afgrænsninger i lovforslaget, mener Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Bliv en del af fællesskabet på Politiken
Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Prøv nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
