Klokken 19.52 Rønne downtown mandag, coronaåbning på Bornholm. Jeg skulle lige ned i Store Torvegade og have noget at spise.
Her så jeg et rørende tableau gennem et stort vindue, hvor frisørsalonens lys blev reflekteret i brostenene på den mørke gade. Et Edward Hopper-agtigt syn af ensomhed. Hvem er jeg og hvorfor. Og hvad får jeg for det?
Bag frisørstolen står en mand, der prøver at holde liv i sin forretning. Manden i stolen prøver at holde fast i ideen om at have hår. For sådan er det for langt de fleste af os. Pludselig er der mere skæg end hår. Og mere hår i ørerne end skæg.
Et sæsonbetinget livstegn, tænker jeg. Mens jeg roder op i den lille top, der bor lige over panden isoleret fra resten af håret. Som issens svar på en lille klynge vintergækker.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
