0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bred opbakning til forlængelse af tre coronalove

Tre love vedtaget under covid-19 skal forlænges. Det vil være vigtigt for kontrollere smitten, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark

Krav til arbejdsgivere om at teste indrejsende arbejdskraft forsvinder ikke lige foreløbigt. I hvert fald ikke, hvis det står til beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Han ønsker at forlænge tre lovforslag, som kan være med til at coronasmitten på arbejdspladser nede. Derfor indkaldte han tirsdag formiddag partiernes beskæftigelses- og boligordførere til møde.

I fokus var tre love, som ligger under en solnedgangsklausul, der udløber den 30. juni. Det drejer sig om arbejdsgiverens ret til at pålægge test på medarbejdere. Kravet om at arbejdsgivere skal sikre testning af indrejsende arbejdskraft, samt at indkvartering til indrejsende arbejdskraft skal være covid-19 sikkert.

»De tre love har været vigtige værktøjer i vores værktøjskasse til at begrænse smitten på arbejdspladserne og særligt smitte fra tilrejsende arbejdskraft. Det skal de fortsætte med at være«, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Forlænges frem til 31. oktober

Lovene er skabt med henblik på forebyggelse af covid-19 smitte og udløber alle den 30. juni 2021. Ministeren ønsker at forlænge solnedgangsklausulen året ud for at understøtte den teststrategien. Derudover skal forlængelsen hjælpe arbejdstilsynet og kommunerne til at kontrollere, om en arbejdsgiver lever op til kravene.

Peter Hummelgaard fortæller, at der på mødet var bred opbakning til forlængelsen af de tre love.

»Der var bred opbakning. Dog rejste en række partier et ønske om, at man ikke forlænger et halvt år. Derfor har vi har forslået, at man i stedet forlænger frem til den 31 oktober med mulighed for yderligere forlængelse. Regeringens oplæg er stadig, at forlængelsen gælder frem til den 31. december, men vi lytter selvfølgelig til de andre partier«, siger Peter Hummelgaard.

Han forventer at kunne fremsætte lovforslagene i slutningen af maj, og at en forlængelse er vedtaget, inden solnedgangsklausulen udløber i slutningen af juni.

Opdateres ...

Ritzau