Fra højeste sted og med en retorik så stram, at det lugter af diplomatisk krise, kræver Norge og Sverige på linje med Tyskland og Frankrig, at den danske regering lægger alle kort på bordet og giver besked om den mulige danske accept af amerikansk spionage mod interesser i de fire lande.
Norges konservative statsminister, Erna Solberg, kalder det »uacceptabelt, hvis lande, som har et tæt allieret samarbejde, føler behov for at spionere mod hinanden eller indhente oplysninger om dem«, og tilføjer til NRK:


























