0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mette Frederiksen: Det må selvfølgelig gerne være sjovt at gå på arbejde

Statsminister Mette Frederiksen (S) uddyber på Facebook, at arbejde selvfølgeligt godt må være sjovt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Tilde Døssing Tornbjerg
Foto: Tilde Døssing Tornbjerg
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver på Facebook, at det selvfølgelig gerne må være sjovt at gå på arbejde. Det sker efter et pressemøde for en uge siden, hvor statsministeren understregede, at ingen kan fravælge at arbejde.

På Facebook understreger statsministeren, at man gør unge en bjørnetjeneste, hvis man ikke forbereder dem på, at arbejdslivet indeholder både op- og nedture.

»Er noget af den udbredte sårbarhed, vi ser hos mange børn og unge, også et udtryk for, at vi har fjernet alle forhindringer? Ender de med at slå sig hårdere på livet i vores forsøg på at beskytte dem?«

»Der skal være plads til at drømme og stræbe – også efter et sjovt arbejdsliv. Men bilder vi hinanden ind, at der kun findes job, der er sjove og selvudviklende, så kommer vi uden for virkeligheden«.

»Ja, så lyver vi for de kommende generationer«, skriver Mette Frederiksen.

Debatten startede sidste tirsdag i sidste uge, hvor statsministeren præsenterede en reformpakke, der blandt andet involvere lavere dagpenge til nyuddannede samt nyttejob til blandt andet arbejdsløse indvandrere.

Her sagde statsministeren:

»Vi skal aflive den myte, der er ved at opstå om, at det nødvendigvis skal være lystbetonet at gå på arbejde«.

Det blev udlagt som, at Mette Frederiksen var imod, at det måtte være lystbetonet at gå på arbejde.

»Sådan behøver det selvfølgelig ikke at være. Heldigvis. Men vi skal også være ærlige om, at det er få mennesker, der gennem et helt arbejdsliv kun er glade for deres arbejde«.

»De fleste af os vil opleve modgang og bump. At være nødt til at arbejde for at forsørge sig selv. Og nogle vil opleve, at de skal afprøve forskellige ting, før de finder deres rette plads«, skriver hun.

Statsministeren skriver yderligere, at hun mener, at det at gå på arbejde er ’noget af det vigtigste for os mennesker’ samt forudsætningen for velfærdssamfundet.

ritzau

Læs mere: