Tidligere i dag udtalte kronprinsparret, at de var »dybt rystede« over beskrivelserne af krænkelser på kostskolen Herlufsholm.
Her fortæller elever om vold og grov mobning i gymnasieklasserne. Der er beretninger om seksuelle overgreb drenge imellem, ligesom der bliver fortalt om unge, der får tæsk på sovesalen, uden at nogen griber ind. En tidligere elev fortæller også, hvordan han oplevede, at skolen prøvede at tale ham fra at anmelde et voldeligt overfald.


























