Energistyrelsen har i denne uge skærpet gasberedskabet til ’early warning’ på grund af krigen i Ukraine og den russiske trussel om at lukke for gashanerne til Europa.
Det er særligt dårligt nyt for de 47 virksomheder, der bruger store mængder naturgas – op mod en fjerdedel af Danmarks samlede forbrug – til deres produktion.
De er såkaldt ’ikke-beskyttede’, det vil sige, at de ikke kan regne med at få den gas, de har brug for, hvis samfundet bliver ramt af mangel på naturgas.
Early warning (tidlig advarsel) er det første kriseniveau ud af tre. Næste niveau er alert (alarm), hvor det sidste er emergency og en fuld samfundstruende krise. Vicedirektør i Energistyrelsen Martin Hansen understreger alvoren.
»En early warning betyder noget for virksomhederne. De er i fuld gang med at forberede sig på en eventuel gaskrise, som med den udmelding er rykket et skridt nærmere«, siger han.
Energistyrelsen har været i dialog med de store energislugende virksomheder siden marts.
En nødbremse
Før Rusland gik ind i Ukraine, var tanken med de ’ikke-beskyttede’ virksomheder, at man – hvis der gik hul på en gasledning – kunne dreje på hanen og lukke for produktionen en uge eller to. Men nu kan gasmanglen blive længerevarende og ramme vitale danske virksomheder, hvis den russiske præsident gør alvor af truslerne.
»Virksomhederne er fuldt bevidste om, at de står på listen. De skal have ros for at reagere fornuftigt og spille med. De har især været gode til to ting: At finde ud af at spare. Og at finde ud af at omstille sig fra gas til for eksempel olie eller el«, forklarer Martin Hansen.
Energistyrelsen har derfor lavet en justeret nødplan, der opdeler de ikke-beskyttede gaskunder i to grupper baseret på, om det, de producerer, er samfundskritisk eller ej.
Gasforsyningerne kommer yderligere under pres, når sommeren er slut, og fyringssæsonen begynder.
»Når det er sagt, står vi i en relativt god situation sammenlignet med udlandet. Vi har allerede gang i en markant grøn omstilling. Vi får 25 procent af vores energi fra biogas, som vi selv laver af gylle. Og vores gaslagre er fyldt til 75 procent«, siger Martin Hansen. Den lagerkapacitet svarer til, at man i runde tal kan holde Danmark kørende i adskillige måneder.
Forretningshemmeligheder
Præcis hvordan, virksomhederne forbereder sig på en gaskrise, er det ikke mange firmaer, som ønsker at udtale sig om. Dels fordi det kan være forretningsfølsomme oplysninger, dels fordi truslen mod virksomhederne kan blive en del af det strategiske spil over for Putin.
Mejerigiganten Arla har tidligere i Børsen meldt ud, at den gerne vil udvide lagerkapaciteten af såkaldt gasolie i Videbæk. Til early warning-meldingen siger pressechef Jesper Skovlund:
»Det er klart, at vi holder øje med, hvad der sker. Vi forholder os til, hvad Energistyrelsens siger, at der ikke aktuelt er forsyningsproblemer. Vi har en plan i skuffen for de forskellige scenarier, men vi vil ikke spekulere i dem, før det bliver aktuelt«.
Danish Crown vil ifølge Finans ombygge varmeforsyningen på slagterierne i Horsens, Holsted, Aalborg og Ringsted, så de hurtigt kan skifte mellem gas og andre energikilder, herunder olie i særdeleshed.
Jens Hansen, pressechef for Danish Crown siger:
»Det ændrer ikke vores planer. Vi har i flere måneder arbejdet på at sikre, at vi kan omstille os. Vi omstiller ikke med det samme. Der er ingen grund til at gøre det, før det er nødvendigt«.
Hovedpine over høje priser
TripleNine, der laver fiskemel og fiskeolier til foder til akvakultur, har 100 ansatte i Thyborøn, hvilket er en stor virksomhed på de kanter, når man også medregner underleverandører. Alligevel havner de i kategorien ’ikke-beskyttede’ gaskunder, der vil blive lukket, hvis gaskrisen rammer Danmark totalt.
»Heldigvis har vi mulighed for at switche over og køre på kul i stedet for. Det skyldes, at der tidligere ikke var nogen gasforsyning til vores by. Så vi har bibeholdt et anlæg, der kan køre på kul«, siger Jes Bjerregaard, CEO for TripleNine.
»Da vi erfarede, at gas ville blive et problem, begyndte vi at installere et anlæg, så vi kan køre på marine gasoil, en slags diesel. Men det er ikke oppe at køre endnu«.
Hvad giver jer de største problemer?
»Det er meget mere besværligt, og det koster også noget at stille om mellem gas, kul og senere ’marine gasoil’. Men vores største hovedpine lige nu er de høje priser på energi. På den lange bane skal vi væk fra fossile brændstoffer, det arbejder vi allerede på«.
Randers Tegl, der producerer byggematerialer tre steder i Danmark, oplyser, at man er ved at omlægge produktionen til såkaldt LPG-gas, flydende naturgas, som transporteres i tankbiler til omladning i gastanke placeret ved det enkelte teglværk. Målet er at frigøre sig fra afhængigheden af russisk gas. Det første teglværk i Gandrup forventes at være på plads omkring sommerferien.
Vedlagt er listen over ’ikke-beskyttede’ virksomheder, der modsat private husholdninger og virksomheder med et begrænset gasforbrug, risikerer at få skruet markant ned for eller helt afbrudt gasforsyningen i en krisesituation:
- A/S Dansk Shell AKV
- Langholt Alfred Pedersen & Søn ApS
- Andels-Kartoffelmelsfabrikken Sønderjylland
- Ardagh Glass Holmegaard A/S
- Arla Foods A.M.B.
- Arla Foods Energy A/S
- Arla Foods Ingredients Energy A/S
- BHJ A/S
- Brdr. Hartmann A/S
- Carlsberg Supply Company Danmark A/S
- Cheminova A/S
- Cp Kelco APS
- Cremo Ingredients A/S
- Daka Denmark A/S
- Danish Crown A/S
- Danraps/DLG
- Duferco Danish Steel A/S
- Emmelev A/S
- Equinor Refining Denmark A/S
- Farmfood A/S
- FF Skagen A/S
- Glud & Marstrand A/S
- Haldor Topsøe A/S
- Hamlet Protein A/S
- Harboe Bryggeri A/S
- Imerys Industrial Minerals Denmark A/S
- Karup Kartoffelmelfabrik A.M.B.A.
- KMC Derivatfabrikken
- KMC, Kartoffelmelcentralen, AMBA
- KNAUF A/S
- Leca Danmark A/S
- Leo Pharma A/S
- Maricogen A/S
- NLMK Dansteel A/S
- Novo Nordisk A/S
- Novozymes A/S
- Palsgaard A/S
- Randers Tegl A/S
- Rockwool A/S
- Royal Unibrew A/S
- Saint-Gobain Danmark A/S
- Skamol A/S
- Sophus Fuglsang Export-Maltfabrik A/S
- Strøjer Tegl A/S
- TripleNine Thyborøn A/S
- Vesterled Teglværk A/S
- Wienerberger A/S
Kilde: Energinet
fortsæt med at læse
