Barbara Nino Carreras fik et sug i maven af bekymring. 8. december sidste år sad hun i et tog mod Hamburg, havde lige krydset grænsen til Tyskland, og pludselig begyndte hendes mobiltelefon og alle andres telefoner i kupeen at udsende en høj, ukendt, alarmerende tone. En advarselssirene. Hvad sker der? Missilangreb, et giftigt gasudslip, farligt vejr, en massemorder løs i toget?
»Jeg følte mig pludselig meget nervøs. Jeg tænkte, at nu kommer der noget fra Rusland, jeg tænkte det værste på de få sekunder. Jeg stirrede ned i telefonen, som jeg ikke havde kontrol over, og kunne ikke gøre noget. Jeg kiggede på de andre passagerer, nogle grinede, andre så nervøse ud. Da sirenen stoppede, og telefonen kunne bruges igen, googlede jeg løs, gik på BBC, på Al-Jazeera for at læse, hvad det dog er, der sker«, fortæller 30-årige Barbara Nino Carreras.
Det viste sig at være en test af et nyt EU-faciliteret digitalt varslingssystem. Og i Danmark vil det samme ske i dag, onsdag 3. maj klokken 12.00.
Som vanligt testes de godt 1.000 fysiske varslingssirener i danske byområder på den første onsdag i maj klokken 12.00, 12.04 og 12.08. Men som noget helt nyt aktiverer Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen et digitalt varslingssystem, som man har valgt at give navnet S!renen. Derfor vil alle mobiltelefoner med et opdateret styresystem klokken 12.00 udsende en unormal, enerverende lyd gennem 10-12 sekunder, ligesom telefonerne vil vibrere. Signalet fra staten, der overtager telefonerne, udsendes via landets 16.000 telemaster.
Artiklen fortsætter under videoen. Vær opmærksom på, at der vil blive afspillet en høj lyd ...
Angstprovokerende
Alarmeringssystemet aktiveres også på telefoner, der ellers står på lydløs eller forstyr ikke-funktion. Kun telefoner, der er helt slukket, er på 3G-net eller et gammelt operativsystem, vil ikke blive aktiveret. Samtidig vil der komme en tekstbesked på dansk og engelsk med overskriften ’TEST - S!RENEN – TEST’.
»Systemet og timingen har ikke noget at gøre med situationen i Ukraine, men jeg forstår godt, hvis folk laver den kobling. Vi har lagt os i selen for at komme så bredt ud som muligt med information om testen, men vi er godt klar over, at det ville være bedre, hvis vi kunne nå endnu bredere ud«, siger Kristian Anker-Møller, specialkonsulent i Beredskabsstyrelsens afdeling for kommunikation og varsling.
Men hvad med dem, der ikke selv får sirenen på en telefon, men kun kan høre en alarmerende lyd fra alle andres udstyr? Hvad med de synshandikappede, dem, der ikke kan læse dansk eller engelsk, hvad med flygtninge og indvandrere fra krigszoner, hvad med turisterne, hvad med skoleelever, hvis telefoner er i tasken eller låst inde i et skab? Hvad med dem, der kører bil og bag rattet ikke kan læse varslingsteksten samt alle de andre uforudsete situationer, der kan opstå for mennesker uden viden om testen?
Organisationen Lev Uden Vold har på de sociale medier forsøgt at udbrede budskabet om den omsiggribende test:
»Din mobil vil altså larme med en høj lyd, som hverken lyder som sms’er eller opkald. Voldsudsatte kan have gemt en mobil i hjemmet, bilen eller andre steder, som kan risikere at blive afsløret af lyden«, skriver foreningen blandt andet.
Barbara Nino Carreras, der fik sig et chok i toget til Tyskland, er ph.d. på IT-Universitet, hvor hun forsker i myndigheders digitale tilgængelighed og beskæftiger sig med digitalt udsatte, især migranter og mennesker med handikap. Hun frygter, at onsdagens test af den omsiggribende digitale sirene kan virke angstprovokerende og retraumatiserende for nogle mennesker.
»Nogle vil grine ad det, andre vil blive hunderædde. Folk oplever de her interaktioner meget forskelligt, og det kommer an på, hvem man er, og hvilken livssituation eller hvilket humør man er i. For mig, der ikke kendte til testen, var det grænseoverskridende. Også fordi det var på min telefon, som jo virker meget privat, nærmest som en del af min krop. Og jeg har jo aldrig givet samtykke til, at myndighederne bare kan tage kontrollen over den på den måde«, siger Barbara Nino Carreras.
Kristian Anker-Møller siger, at Beredskabsstyrelsen har aktiveret en stribe myndigheder, kommuner og regioner, pressen, sociale medier og cirka 30 interesseorganisationer for at nå så langt ud med testbudskabet som muligt.
»Det her kan måske skabe noget utryghed, og især hvis man ikke er klar over, at der kommer en sirene fra mobiltelefonen. Til gengæld bliver folk så gjort bekendt med systemet, med varslingstonen, og hvis de en dag så befinder sig i et fareområde med varsling, bliver de i hvert fald ikke bange for lyden fra telefonen«, siger han.
Han tilføjer, at det nye digitale varslingssystem vil give nogle helt nye muligheder for at alarmere geografisk præcist i tilfælde af akut fare, eksempelvis en stor brand med farlig røg.
Opdatering: Politiken arbejder på en kommentar fra Beredskabsstyrelsen om, hvordan testen forløb.
fortsæt med at læse
