15.100 unge mennesker mellem 15 og 24 år har hverken job eller er under uddannelse, og de har ikke anden uddannelse end folkeskolen. Men da hovedparten af dem er hjemmeboende og formelt registreret som selvforsørgende, flyver de under de offentlige systemers radar.
Det viser nye tal fra Undervisningsministeriet, og ifølge undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) skal der nye boller på suppen over for denne gruppe unge.