En historisk og principiel retssag bliver nu en realitet. De overlevende og pårørende efter mordbranden på ’Scandinavian Star’ i 1990 har fået bevilget fri proces af staten til et søgsmål mod Søfartsstyrelsen for ikke at have kontrolleret skibets sikkerhed inden branden.
Derfor har deres advokat Mads Pramming nu indleveret en stævning af styrelsen til domstolene. Advokaten peger på, at Civilstyrelsen, der har bevilget fri proces til sagen, har anerkendt, at sagen er så principiel, at staten støtter sagen ved at betale dens omkostninger.
»Det er en kæmpe sag, som nu kommer for domstolene. Det er rigtig godt for mine klienter, som har ventet i årtier på, at der kommer en afgørelse. De har kæmpet for at få afklaret, om Søfartsstyrelsen er ansvarlig og erstatningspligtig for ikke at have gennemført en havnestatskontrol af ’Scandinavian Star’ inden branden«, siger Mads Pramming og tilføjer:
»Hele den uvished stopper nu, for med fri proces og stævning bliver der sat en nedtælling i gang, når sagen nu bliver anlagt. Nu træder de overlevende og pårørendes sag ind i retssystemet, hvor man kan være sikker på, at det ender med en afgørelse. Deres sag bliver ikke længere syltet«.
Advokat Mads Pramming er ekspert i erstatningsret og er blevet kendt for at tage sager for skadelidte, der vil have godtgørelse eller erstatning fra danske myndigheder. Hvad enten det er tidligere børnehjemsbørn i Godhavn-sagen eller de grønlandske eksperimentbørn.
Millionkrav
I sagen om ’Scandinavian Star’ kræver han på 45 af de berørtes vegne en godtgørelse på 450.000 kroner per person. Det omfatter både danske og norske overlevende og pårørende. Hvis de får medhold, skal staten samlet udbetale lidt over 20 millioner kroner.
Hvis det sker, kan staten ende med at skulle betale et samlet beløb på over 200 millioner kroner, hvis alle, der blev berørt af branden, senere stiller samme krav.
Mike Axdal er både overlevende og pårørende. Han var om bord på skibet sammen med sin far og bror. Men de mistede livet på brandnatten. Han er talsmand for den danske støtteforening og er en af de 45, som nu kræver en godtgørelse fra staten.
»Afgørelsen om fri proces er en anerkendelse af, at der er tale om en vigtig og principiel sag, som der er rimelig og berettiget grund til at anlægge. Jeg sidder stadig med en klump i halsen og har en sten i maven over, at der skulle gå 33 år, før der bliver igangsat en retsproces. Nu må staten anerkende og indrømme denne katastrofale fejltagelse. Så det er en meget stor forløsning«, siger Mike Axdal.
Da ’Scandinavian Star’ stævnede ud fra Oslo om aftenen 6. april 1990, var der 383 passagerer og 99 besætningsmedlemmer om bord. Og argumentationen for erstatningskravet omfatter alle om bord på skibet på katastrofenatten samt de nære pårørende til de omkomne.
Havnestatskontrol
Kravet om erstatning blev oprindelig rejst, efter at en juridisk rapport bestilt af Erhvervsministeriet i september sidste år blev offentliggjort. Den konkluderede, at styrelsen skulle have foretaget en havnestatskontrol af skibet, inden det sejlede med passagerer første gang i Danmark 1. april 1990 – kun en uge før den fatale påsatte brand, som stadig er uopklaret.
Gennem alle årene har Søfartsstyrelsen ellers fastholdt, at det ikke var styrelsens ansvar at foretage en kontrol af skibet inden dødsbranden 7. april 1990. Det skete med henvisning til, at ’Scandinavian Star’ var under Bahamas-flag, da det blev indsat på ruten mellem Frederikshavn og Oslo.
Men den argumentation blev afvist af den juridiske rapport og førte til kravet om erstatning.
»Der foreligger en krænkelse af mine klienters menneskerettigheder, da den danske stat på grundlag af den manglende havnestatskontrol bærer et ansvar for de 159 personer, som omkom i branden, og for dem, hvis liv blev udsat for alvorlig fare i branden«, skrev advokat Mads Pramming i henvendelsen til Søfartsstyrelsen.
Først efter branden konstaterede Søfartsstyrelsen, at skibets sikkerhed slet ikke var i orden. Styrelsen påpegede i en vurdering, at evakueringsskiltningen var mangelfuld og gav misvisende information. At passagererne ikke fik udleveret boardingkort, hvor de kunne se, hvor de skulle samles i tilfælde af en nødsituation. Og at alarmplanen med evakueringsvejledningen i kahytterne hverken var på dansk eller norsk, men på engelsk, spansk og portugisisk.
Derfor burde passagererne have fået en udførlig vejledning om, hvad de skulle gøre i en nødsituation.
»Undladelse heraf medførte, at passagererne under branden oplevede stor forvirring, og det er nærliggende at antage, at det har medført, at nogle af passagererne ikke i tide har fundet vejen frem til røgfrit område«, konkluderede styrelsen.
Styrelsen fremhævede også, at evakueringsskiltningen var mangelfuld og gav misvisende information. Tyk sort røg og dårlige lysforhold havde gjort det svært at finde vej, og en del omkom i to korridorer, hvor der ikke var en udgang for enden.
Konklusionen i Sø- og Handelsrettens dom 3. december 1992 var da også klar: »Retten finder således, at ’Scandinavian Star’ i perioden 1.-7. april ikke var klar til sejlads med passagerer«.
Retssagen i Sø- og Handelsretten fastslog dengang, at skibets reder, Henrik Johansen, hans direktør, Ole B. Hansen, og kaptajn Hugo Larsen var skyldige i overtrædelse af loven om skibes sikkerhed. I Højesteret blev straffen skærpet til seks måneders hæfte til hver.
Men Søfartsstyrelsen kunne altså formentlig have opdaget de graverende mangler og sikkerhedsproblemer, hvis styrelsen havde foretaget en havnestatskontrol inden branden. Styrelsen afviste dog kravet om en godtgørelse i slutningen af april i år og argumenterede for, at det er juridisk forældet.
Søfartsstyrelsens direktør, Andreas Nordseth, har tidligere ikke ønsket at kommentere sagen, og styrelsen er ikke vendt tilbage på Politikens forespørgsel om en kommentar til den nye stævning.
Unik sag
Med den fri proces og stævningen understreger Mads Pramming nu, at spørgsmålet om forældelse også er et principielt spørgsmål i sagen.
»Vi kræver jo også erstatning for, at man har været 32 år om at undersøge det, og så siger Søfartsstyrelsen: Jamen så skulle I jo have kommet noget før. Men det kunne vi jo ikke, før det blev juridisk konstateret sidste år, at Søfartsstyrelsen havde pligt til at kontrollere skibet«, siger Mads Pramming.
Advokaten siger, at det er svært at vide, hvornår sagen kommer for retten:
»Formentlig bliver det i slutningen af 2024 eller i 2025. Men det afhænger af, hvor hurtigt sagen kommer gennem systemet. Det er en unik sag, som har fyldt meget i mange danskeres bevidsthed i årtier«.
fortsæt med at læse
