Au pair-ordningen i Danmark lever ikke længere op til sit formål på en lang række punkter. Det er nu konklusionen fra regeringens egne rækker, hvor udlændingeminister Kaare Dybvad (S) for første gang lægger op til ændringer af den 50 år gamle ordning.
»Jeg synes, at jeres dækning på Politiken tegner et billede af, at au pair-ordningen i mange tilfælde ikke fungerer som kulturudveksling, sådan som den er tiltænkt. Det kan man jo blive trist af at læse, så det er jo også en anledning til, at vi tager en diskussion om, hvad ordningen skal være«.


























