Københavns Politi forlænger tre såkaldte nattelivszoner samt et forbud mod at køre i zonerne om natten, så de gælder frem til juni 2025.
Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Forlængelsen betyder, at personer, der er blevet dømt for visse former for kriminalitet og har fået et nattelivsforbud, ikke må færdes i de udpegede zoner mellem midnat og klokken fem om morgenen.
De må heller ikke besøge serveringssteder i områderne i det samme tidsrum.
Personerne kan for eksempel være dømt for våbenbesiddelse eller vold, der er begået i nattelivet.
»I en nattelivszone har vi mulighed for at bortvise personer, der tidligere er dømt for for eksempel vold i nattelivet, eller som tidligere har skabt utryghed i nattelivet«.
»Derfor er det et godt værktøj for os i vores arbejde for at styrke tryghed for nattelivsgæsterne og beboerne i området«, siger Tommy Laursen, politiinspektør hos Københavns Politi.
I alt er der fire etablerede nattelivszoner i København. De dækker områder omkring Gothersgade, Vesterbrogade ved Rådhuspladsen, Kødbyen og Vestergade.
Alle fire gælder indtil 31. maj 2025.
Personerne, der har fået forbud med at færdes i områderne, kan for eksempel være dømt for våbenbesiddelse eller vold, der er begået i nattelivet.
»I en nattelivszone har vi mulighed for at bortvise personer, der tidligere er dømt for for eksempel vold i nattelivet, eller som tidligere har skabt utryghed i nattelivet«.
»Derfor er det et godt værktøj for os i vores arbejde for at styrke tryghed for nattelivsgæsterne og beboerne i området«, siger Tommy Laursen, politiinspektør hos Københavns Politi, i pressemeddelelsen.
Også et kørselsforbud er blevet forlænget, som betyder, at politiet har forbudt natlig kørsel.
Forbuddet retter sig mod det, som politiet betegner som ikke-nødvendig kørsel i de såkaldte nattelivszoner. De mennesker, der bor i områderne, må gerne køre om natten.
Det meste af Nørregade er omfattet. Det samme gælder Gothersgade fra Kongens Nytorv til Kongens Have samt et område nær Studiestræde og Vester Voldgade.
ritzau
fortsæt med at læse


























