Københavns Kommune vil have regeringen til at lempe regler, så den lettere kan bygge midlertidige hjemløseboliger. Arkiv.
Foto: Finn Frandsen

Københavns Kommune vil have regeringen til at lempe regler, så den lettere kan bygge midlertidige hjemløseboliger. Arkiv.

København

Firkantede regler står i vejen: København vil kunne bygge flere skæve huse til byens hjemløse

Lokalplansregler, krav om byggetilladelser og priser står i vejen for at skaffe midlertidige boliger til socialt udsatte. Det vil københavnske borgmestre have regeringen til at lave om på.

København

Det skal være lettere at bygge boliger til hjemløse.

Det er ønsket hos Københavns socialborgmester Mia Nyegaard (R) og overborgmester Frank Jensen (S), der nu beder regeringen om hjælp til at løse byens problemer med at skaffe socialt udsatte et hjem.

I dag kan kommunen i kraft af lettere bygge midlertidige boliger, men kun hvis de er til udsatte unge. Det tillader det frikommuneforsøg, hovedstaden deltager i. Den mulighed bør udvides, så den kommer til at gælde alle socialt udsatte, mener de to borgmestre.

Samtidig foreslår de i et brev til indenrigsministeren og erhvervsministeren, at byen får lov at give midlertidige dispensationer fra lokalplanerne - dispensationer, der skal gælde i op til ti år.

Som det er nu, så ser de to borgmestre lokalplanpligten som en hindring, når det gælder størrelsen af projekterne. Skal forsøgene på at skaffe boliger til hjemløse ikke være alt for dyre, så skal der bygges mange boliger ad gangen, understreger Nyegaard og Jensen.

»Vi mener ikke, at de lovgivningsmæssige rammer skaber tilstrækkelige muligheder for udvikling af billige og fleksible boliger, som er nødvendige for at kunne efterkomme det aktuelle behov«, skriver borgmestrene i deres brev til regeringsministrene.

»Der er meget rigide regler, som vi skal prøve at passe særlige boligtyper ind under - boligtyper, der passer til mennesker, som har svært ved at bo i almindeligt byggeri med de forskelligheder, hjemløse har«, tilføjer overborgmesteren.

Byggetilladelser og lokalplanskrav står i vejen

Problemet er, at der skal en ny byggetilladelse til, når de skal flyttes fra en midlertidig placering til en anden. Forlænges godkendelsesperioderne, så bliver det muligt at tage langfristede lån til byggerierne af boligerne og dermed gøre det muligt for blandt andre almennyttige boligselskaber at gå ind i projekterne.

I forvejen er Københavns Kommune med i et frikommuneforsøg, hvor den har fået lettere ved at bygge midlertidige boliger. Det er den ordning, kommunen gerne vil kunne benytte i højere grad, så den kan øge forsøgene på at skaffe hjemløse et sted, der er deres eget.

I juni sidste år vedtog Borgerrepræsentationens socialudvalg en plan for sin indsats for hjemløse. Erfaringen er, at det første skridt ud af de problemer, der er med misbrug, sindslidelser eller hjemløshed generelt, må tages ind i en bolig. Får man tag over hovedet, får man overskud til at håndtere de andre problemer, livet har losset én ud i.

Hjemløseboliger skal være til at betale

Derfor er en lempelse af regler afgørende for at hjælpe de mange hjemløse, der er søgt til hovedstaden: »Der er et stort behov for betalelige boliger til udsatte, hvis vores ’Bopæl først’-strategi skal lykkes. Derfor er det helt afgørende, at staten giver os de fornødne muligheder med for eksempelvis midlertidighed. De lovgivningsmæssige rammer er ikke til stede i dag, og det skal vi have ændret«, mener socialborgmester Mia Nyegaard.

Hjemløse vil ikke placeres langt fra alfarvej, men ved det liv og fællesskab i byen, de også gerne vil være en del af.

Overborgmester Frank Jensen savner også muligheder for at være mere fleksible, når der skal oprettes boliger, som kan rumme de anderledes beboere.

»Det nytter ikke noget, at vi kigger på det med vore øjne. Vi skal ikke være fordømmende eller have vore normer ind over deres liv. De har deres fællesskab, man ikke bare må kassere«, siger han.

Han har netop besøgt de hjemløses landsorganisation Sand og erfaret, at man her foreslår mindre klynger af boliger til de hjemløse. Samt at de vel at mærke ikke skal gemmes væk fra resten af byen: »Hjemløse vil ikke placeres langt fra alfarvej, men ved det liv og fællesskab i byen, de også gerne vil være en del af«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Stigende antal hjemløse

Borgerrepræsentationens plan fra juni peger på flere muligheder, når det handler om at sikre udsatte et sted, der kan være deres hjem:

  • Udslusningsboliger, der kan anvises mennesker, som kommer fra blandt andet herberger.
  • Inklusionsboliger, som er beregnet psykisk og socialt udsatte københavnere.
  • Skæve boliger til mennesker, som har svært ved at passe ind i områder med almindelige boliger.
  • Containerboliger som dem, der allerede benyttes til studerende. De opstilles midlertidigt på tomme grunde og kan flyttes efter behov.

Ifølge forskningscenteret for velfærd, Vive, var der ved en optælling i 2017 i alt 6.635 hjemløse. Det er et tal, der er steget med en tredjedel siden 2009.

Tre ud af fire hjemløse er mænd. En ud af fem er enten indvandrer eller efterkommer. Halvdelen af alle de hjemløse, der blev registreret, havde været uden en bolig i under et år.

Og det lykkes nogle af dem at finde et sted at opholde sig, viser Vives opgørelse. Hver tredje får ophold på forsorgshjem eller herberger. Endnu en tredjedel finder et sted at opholde sig hos familie eller venner.


Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden