Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Københavnere om ensretning rundt om Søerne: »Ja, hvorfor ikke?«

Solen bager på fodgængere, løbere og mødende rundt om Søerne i København, som kommunens medarbejdere fremadrettet vil holde et vågent øje med. Lørdag morgen blev der sat skilte op langs grusstien, der skal sørge for, at alle går i samme retning.

København

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På en bænk på Dronning Louises bro, der deler Søerne i København, hænger en civil advarsel på et stykke pap tapet fast med gaffa: »Advarsel, Corona. Red dit liv«.

Helt så alvorlig er tonen på kommunens vejskilte dog ikke, selv om de er der af samme grund. Lørdag formiddag meldte Københavns kommune ud, at man indfører ensretning på stierne omkring Søerne, mens kommunens medarbejdere iklædt refleksveste er sat til at bryde ind med en løftet pegefinger, hvis man går for tæt, i for store grupper eller mod strømmen.

Opfordringen fra myndighederne har de seneste dage været, at man skal huske at holde afstand og undgå store mængder. Alligevel blev trafikken tæt, mens formiddagen skred fremad.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Meeshan Nimb, 32 år.

Synes du, det er en god idé at indføre ensretning?

»Ja, hvorfor ikke? Jeg synes, vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at få den der kurve ned (grafen med myndighedernes grønne og røde scenarie, red.)«.

Har du overvejet at løbe et andet sted, som er mindre populært?

»Jeg har lige løbet en tur her ved Søerne, og jeg tænkte ikke over, om jeg skulle vælge et andet sted. Men der var altså ikke lige så mange mennesker, da jeg ankom. Men jeg tror, det bliver svært at kontrollere, at folk går ud, for det er noget, vi selv skal gøre. Det næste trin er jo at gøre, ligesom de gør i Frankrig. Der var nogle politimænd til stede i morges, men de gjorde ikke noget, men der var heller ikke så mange mennesker, som der er nu. Og hvis jeg havde vidst, at der var indført ensretning, havde jeg altså løbet den anden vej«.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Jens Karstoft, 41 år.

Synes du, det er en god idé at indføre ensretning?

»Ja, det synes jeg er en god idé. Man kan forestille sig, at det mindsker smitten, fordi man ikke løber mod hinanden«.

Har du overvejet at løbe et andet sted, som er mindre populært?

»Ja, det har jeg. Jeg har tænkt på, om det var smart at løbe eller ej. Men jeg blev sgu enig med mig selv om, at det går nok. Man kan nok løbe uden om folk, og nu er der ikke så mange mennesker ude. Nogle af de andre dage har der været mange flere, så det handler jo om at løbe udenom«.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Lone Grejsmark, 50 år.

Synes du, det er en god idé at indføre ensretning?

»Ja, det synes jeg. Alt hvad man kan gøre, er en god idé. Det tror jeg. Men jeg vidste ikke, der var indført ensretning«.

Nu kørte jeg forbi i går og så, at der ikke var så mange, så jeg tænkte, at jeg ville tage chancen

Har du overvejet at gå tur et andet sted, der er mindre populært?

»Ja altså, jeg tænkte over det. Men nu kørte jeg forbi i går og så, at der ikke var så mange, så jeg tænkte, at jeg ville tage chancen«.

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Tobias Schmidt Christiansen, 22 år.

Synes du, det er en god idé at indføre ensretning?

»Altså, jeg tænker ikke umiddelbart, det vil gøre en stor forskel. Nu er jeg jo ikke ekspert på det område, i forhold til hvordan det smitter. Men om man går den ene vej eller den anden vej, ændrer ikke det helt store, tænker jeg. Jeg ville hellere, at man lavede nogle restriktioner på, at man ikke måtte løbe eller sådan noget«.

Har du overvejet at går tur et andet sted, der er mindre populært?

»Ja, tanken har strejfet mig. Men i forhold til hvor tæt man er på andre mennesker, føler jeg ikke, det er det, der udgør problemet. Men igen, jeg er ikke ekspert«.

Annonce

Andreas Merrald
Foto: Andreas Merrald

Anne Louise Sunke Larsson (tv), 23 år & Juliane Sunke Larsson (th), 20 år

Synes i, det er en god idé at indføre ensretning?

Juliane: »Jeg synes det er fint, jeg var også ude i går og gå rundt om Søerne. Der var totalt kaos, der var proppet og det var svært at holde den rigtige afstand«.

Anne Louise: »Jeg tror også, at folk gerne vil gøre noget, men det er svært at finde ud af, præcis hvordan man gør det. Solskin er jo også godt, og det er vigtigt at holde humøret oppe. Så jeg tror, vi har brug for de her retningslinjer. Også for at der ikke kommer dårlig tone iblandt folk. Det er jo også bedre end et udgangsforbud, og så er det vigtigt, at vi alle sammen er lidt mere obs på hinanden«.

Har i overvejet at gå tur et andet sted, der er mindre populært?

Juliane: »Ja. Altså vi bor begge to lige ud til Søerne, så det er rimelig oplagt. Men jeg prøver at skifte lidt i forhold til, hvor jeg går tur«.

Anne Louise: »Jeg står helt klart også meget tidligere op for at undgå mennesker. Så man omlægger også sine vaner. Og så kan jeg holde øje fra mit vindue«.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts