Her er partiernes mærkesager til valget

Partierne kæmper om din stemme, men hvad er ifølge dem selv deres vigtigste mærkesager?

Politiken giver dig her et overblik over, hvad partierne vil, hvis de får del i magten.

Ulighed.
Socialdemokratiet vil bekæmpe økonomiske ulighed ved at målrette eksempelvis arveafgiften, så efterladte slipper for at betale skat af arv på mindre end en halv million kroner, mens skatten øges for dem, der arver mere. Partiet vil også øge skatten på kapitalindkomst fra udlejningsejendomme og obligationer samt indtægter fra høje aktieindkomster. Partiet ønsker desuden at indføre en ny ret til tidligere pension målrettet nedslidte danskere.

Klimapolitik. Socialdemokratiet vil blandt andet oprette en ny global fond, der skal investere i grønne løsninger og teknologier. Fonden etableres med 20 mia. kr. fra den danske stat.

Udlændingepolitik. Socialdemokratiet vil indføre et loft for, hvor mange nye ikkevestlige udlændinge der kan komme til Danmark på et år. Partiet vil også oprette et modtagecenter uden for Europa. Målet er, at det fremover kun skal være muligt for flygtninge at få asyl i Danmark som kvoteflygtning gennem FN.

Udlændingepolitik.
Øverst på listen over mærkesager hos Nye Borgerlige står tre udlændingepolitiske krav. Der skal indføres et stop for asyl. Udlændinge skal forsørge sig selv. Og kriminelle udlændinge skal udvises efter første dom. Nye Borgerlige ønsker desuden en øvre grænse for antallet af mennesker, der årligt kan tildeles indfødsret ved lov.

Økonomisk politik. Nye Borgerlige vil begrænse antallet af opgaver, der løses af det offentlige. På den måde kan skattetrykket sænkes. Konkret vil partiet blandt andet afskaffe arveskatten i forbindelse med generationsskifte i virksomheder og sætte ejendomsskatterne ned.

Udfodring af islam. Nye Borgerlige mener, at islam er i opposition til demokrati og frihedsrettigheder. Derfor skal muslimske trossamfund fratages deres rettigheder i Danmark – herunder vielsesret, mulighed for at modtage skattefri bidrag og mulighed for at importere prædikanter på en særlig opholdstilladelse.

Klima. Alternativets altoverskyggende hjertesag, klimaet, skal i fokus med oprettelsen af et grønt superministerium og en medfølgende investering i grøn omstilling på 80 mia. kr. over fire år. Pengene skal komme fra blandt andet beskatning af pensioner. Derudover vil partiet indføre afgifter på flyrejser og kød.

Nordsøen og naturen. Foruden det grønne superministerium vil Alternativet have et stop for ’oliejagt’ i Nordsøen og desuden igangsætte et arbejde, der skal sikre, at 20 pct. af hele Danmark bliver til natur.

Stress. Alternativet vil have et opgør med ’stress-samfundet’, og det skal ske via indførelsen af en 30 timers arbejdsuge og udbetaling af kontanthjælp uden modkrav.

Sundhed. Konservative vil have et ’nært’ sundhedsvæsen, og derfor skal der uddannes 100 flere praktiserende læger, og antallet af lægepraksisser skal øges i hele landet. Prisen for en cigaretpakke skal desuden hæves til 60 kr.

Retsvæsenet. Konservative vil uddanne flere politibetjente, hæve straffen for personfarlig kriminalitet og indbrud og give mulighed for at skærpe straffen for kriminalitet begået i såkaldte ghettoområder.

Skat. Alle lønmodtagere skal have skattelettelser, og ideelt set skal topskatten helt afskaffes og erstattes af en flad skat på 33 pct., mener Konservative, som også vil lette boligskatterne med i alt 13 mia. kr. og afskaffe arveafgiften.

Ulighed. SF vil bekæmpe ulighed ved gradvis at fjerne brugerbetaling på tandpleje og psykologhjælp i sundhedssystemet og ved at afskaffe kontanthjælpsloftet.

Klima. SF vil forbedre klima og miljø ved at tvinge landbruget og erhvervslivet til at bidrage markant mere til den grønne omstilling. SF vil bruge penge på flere elbiler og billigere tog, som skal gøre danskernes transportvaner mere klimavenlige.

Offentligt ansatte. SF vil have en ’ro på-reform’, der gør op med tests og karakterræs på skoler og uddannelser. Den skal også sikre bedre tid til velfærd gennem flere sygeplejersker, pædagoger og sosu’er.

Udlændinge. Venstre vil have en fast udlændingepolitik. Udgangspunktet er, at flygtninge skal bidrage og integreres, mens de er i Danmark, men når der er fred i deres hjemlande, skal de vende tilbage. Man vil fastholde den lave integrationsydelse og fortsat sænke den. Partiet vil have lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft til Danmark.

Sundhed. Regionerne skal nedlægges, og der skal oprettes 21 nye sundhedsfællesskaber. Derudover skal en ny nærhedsfond på minimum 6 mia. kr. betale for bedre og mere moderne sundhedshuse lokalt.

Økonomi. Venstre vil videreføre skattestoppet, dog med nogle undtagelser; klima- og miljøhensyn kan retfærdiggøre afgifts- eller skatteændringer, ligesom tobaksafgifter ikke er omfattet og ifølge foreløbige meldinger fra partiet skal forhøjes. Med et såkaldt ’velfærdsløfte’ vil Venstre desuden lade det offentlige forbrug vokse med 0,65 pct. i perioden 2020-25.

Klima. Enhedslisten vil blandt andet forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2022 og indføre progressive flyafgifter. Herudover vil partiet gradvis omstille landbruget til 100 procent økologi.

Velfærd. Der skal være minimumsnormeringer i vuggestuer og børnehaver og et klasseloft på 24 elever i folkeskolen. Alle skal have ret til gratis tandpleje, og der skal over fire år ansættes 27.000 flere i den offentlige velfærd.

Flygtninge. Danmark skal tage imod 2.000 kvoteflygtninge om året. Herudover skal ghettopakken afskaffes, og den lave integrationsydelse skal erstattes af kontanthjælp.

Lavere skat. Står det til LA, skal danskerne ikke betale skat af de første 7.000 kr., de tjener hver måned, og de skal give maks. 40 pct. af resten af deres indtægt til statskassen. Partiet vil også sænke selskabsskatten fra 22 til 15 pct. og afskaffe en række afgifter, blandt andet registreringsafgiften.

Mere frihed. Der skal skabes mere frihed for blandt andre studerende ved at skrotte uddannelsesloftet og ændre fremdriftsreformen. Fribeløbet skal fjernes, så studerende kan tjene lige så meget, som de vil, ved siden af SU’en.

En mindre offentlig sektor. Der skal være mindre bureaukrati, færre regler og mere tillid til de offentligt ansatte – for eksempel i sundhedssektoren. En større del af velfærden skal varetages af private virksomheder.

Udlændinge. Dansk Folkeparti ønsker et asylstop og grænsekontrol mod Sverige. Desuden vil partiet fortsat arbejde for at gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge. Der skal ifølge partiet ligeledes gennemføres stramninger i forhold til udenlandsk arbejdskraft.

EU. Dansk Folkeparti vil arbejde for, at de danske EU-forbehold bliver bevaret, og så skal eksempelvis børnechecken til udlændinge indekseres, mener partiet.

Ældre. Dansk Folkeparti vil fortsat have fokus på, at der skal være de nødvendige ressourcer til ældrepleje. Desuden vil partiet arbejde for at gøre det mere attraktivt for ældre at fortsætte med at arbejde, hvis de har lysten og helbredet til det.

Grøn omstilling. Radikale Venstre vil arbejde for, at Danmark opnår en CO₂-reduktion på 60 pct. i 2030. Partiet vil arbejde for, at Danmark i 2030 har både 100 pct. grøn strøm og varme. Desuden ønsker partiet at udtage 1/3 af de nuværende marker fra dyrkning inden 2050.

Integration og flygtninge. Radikale Venstre vil blande daginstitutioner, skoler og gymnasier, så der ikke er mere end en tredjedel tosprogede. Flygtninge skal have mulighed for at arbejde fra dag 1. Danmark skal igen tage imod kvoteflygtninge, og så vil partiet afskaffe den lave ydelse til indvandrere.

EU. Radikale Venstre vil arbejde for en tæt dansk tilknytning til EU og en fælles europæisk flygtningepolitik. Partiet ønsker desuden, at det danske forsvarsforbehold sendes til afstemning allerede i 2019.

Familien. Kristendemokraterne vil styrke familien ved at indføre ret til at gå på deltid, gøre det lettere at dele pensionen imellem sig og indføre gratis parterapi. Det skal være muligt at modtage 85 pct. af det beløb, kommunerne betaler for en institutionsplads, hvis man ønsker at passe sit barn hjemme.

Opgør med bande- og ghettopolitik. Kristendemokraterne vil arbejde for, at alle uanset hudfarve, bopæl og religion er lige for loven. At bo i et ghettoområde, være hjemløs eller have bandetilknytning bør ikke være grundlag for særlove. Regionerne skal desuden bevares for at sikre borgernes demokratiske kontrol med sundhedsvæsnet.

Socialt udsatte. Kristendemokraterne vil arbejde for at understøtte de socialt udsatte. Frivillige foreninger på området skal styrkes, og kontanthjælpsloftet skal afskaffes. Derudover skal der tages hånd om flygtninge, der skal integreres, have uddannelse og på arbejdsmarkedet.

Skat. Klaus Riskær Pedersen vil ændre det danske skattesystem grundlæggende. Partiet vil helt afskaffe indkomstskat og selskabsskat og dermed give markante skattelettelser. De skal bl.a. opvejes af en ny skat på transaktioner og forbrug.

Klima. Klaus Riskær Pedersen vil oprette en national klimafond på 350 mia. kr., som skal tilbyde landmænd gældssanering, mod at de omlægger hele deres produktion til bæredygtighed efter et pointsystem.

Delvis borgerløn. Nuværende modtagere af offentlige ydelser skal alle flyttes over på delvis borgerløn i to- og femårige perioder. Det står ikke klart, hvor stor borgerlønnen skal være, men den skal gøres skattefri og være uafhængig af øvrig indkomst i husstanden, mener Klaus Riskær Pedersen.

Etnonational homogenitet. Ønsker et samfund baseret på såkaldt etnonational homogenitet. Det betyder, at alle ikke etniske danskere ifølge partiet skal smides ud af landet. Afstamning kan bruges som en indikator. Jøder og i visse tilfælde adoptivbørn undtages. Enkelte grupper betragtes som værdsatte fremmede, og disse kan bo i Danmark, hvis de har en rimelig grund, for eksempel giftemål. Undtagelsen gælder ikke personer fra ikke-vestlige lande. Det bemærkes, at flere af partiets mærkesager er direkte i strid med Grundloven, hvilket flere eksperter har understreget.

Nyt retsvæsen. En strafbar handling begået af en ikke-dansker skal føre til straksudvisning. Det vil bryde med retssikkerheden og internationale konventioner. Danskere, som lever op til god vandel skal kunne bære våben, og partiet ønsker en juridisk forskelsbehandling mellem danskere og udlændinge.

Mindre stat. Den individuelle frihed skal ifølge Stram Kurs vægtes højt, mens statens størrelse skal minimeres. Partiet vil derudover sidestille dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, styrke muligheden for førtidspension og nedlægge jobcentre.