0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Kristian Thulesen Dahl kæmper med vælgerflugt til flere partier.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Måling: Dansk Folkeparti står til at blive halveret

Dansk Folkeparti får den dårligste måling i otte år.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dansk Folkeparti står til en stor nedgang i antal af vælgere. En ny meningsmåling viser, at Dansk Folkeparti netop nu står til at få 10,8 procent af stemmerne.

Det vil give partiet 19 mandater i Folketinget, hvilket er 18 færre end de fik i 2015.

Der er derfor tale om en nedgang på 10,3 procentpoint siden sidste Folketingsvalg.

Der skal tages forbehold for en statistisk usikkerhed på 2,1 procent.

Vi skal en del år tilbage for at finde en lignende måling. Dansk Folkeparti har faktisk ikke haft så lavt en vælgertilslutning siden december 2011.

Det kan derfor tyde på, at Dansk Folkeparti har bevæget sig ind i en valgkamp med noget mere politisk modvind end sidste gang.

Men hos Dansk Folkeparti ser man ikke på målingerne med den store overraskelse.

»Det kommer ikke bag på os, at vi ligger lavere i målingerne sammenlignet med sidste valg. Der havde vi jo et fantom-valg. Det niveau har vi ingen forventninger om at nå op på igen«, siger gruppeformand Peter Skaarup.

Han mener derimod, at det blot handler om »at væbne sig med tålmodighed«.

For selvom han ikke kan kalde meningsmålingerne for direkte tilfredsstillende, så tror Skaarup på, at Dansk Folkeparti kan nå et valgresultat, der er højere end de aktuelle målinger.

»Vi skal ikke tage sorgerne på forskud, for der kan ske så meget i en valgkamp. Vi kommer hvert fald ikke til at ændre noget i vores politik eller vores tilgang til det her valg. Vi holder på det, som vi står for, og så må vi håbe på det bedste«, siger gruppeformand Peter Skaarup og henviser til, at Dansk Folkeparti i 2015 også lå til at få væsentlig lavere stemmer i meningsmålingerne, end de gjorde på selve valgdagen

Udover en stor nedgang i Dansk Folkepartis vælgere viser målingen også, at rød blok, med Mette Frederiksen (S) i spidsen, står til at vinde valget.

Meningsmålingen er lavet af Megafon for Politiken i perioden 8. - 10. maj 2019, og 1000 personer over 18 år har medvirket i undersøgelsen.


Annonce

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?