0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Salg af hash i Pusherstreet på Christiania. Arkivfoto.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal hash være lovligt eller ej? Befolkningen og politikere er lodret uenige

Danskerne er delt op i to lige store grupper i spørgsmålet om legalisering af hash. 5 partier er åbne for legalisering, og ifølge Torsten Gejl (Alt.) vil der efter valget blive fremlagt et forsalg til en dansk model for legalisering.

Folketingsvalg 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den danske befolkning er helt uenig om, hvorvidt hash skal legaliseres eller ej.

I en ny måling foretaget af Megafon for Politiken og TV 2 svarer 40 procent, at de er overvejende eller helt uenige i, at hash bør legaliseres, mens 39 procent er overvejende enige eller helt enige i en legalisering.

På Christiansborg er de også splittede i spørgsmålet. Fire partier er imod, og fem partier er for. De partier, der er for en legalisering argumenterer blandt andet for, at det tager ressourcer fra politiet og samtidig fungerer som en meget stor indtægtskilde for kriminelle bander.

Torsten Gejl, der er cannabisordfører for Alternativet, tror, at de fleste ville gå ind for en legalisering, hvis de vidste, »at cannabis sælges af rockere i hver eneste flække i det her land til børn og unge«.

Han tror generelt, at det drejer sig om manglende viden, når man ikke er enig i en legalisering af cannabis.

»Jeg tror ikke, at mange ved at der er en stor milliardomsægning for rockerne i det her. Og jeg tror heller ikke, at mange ved, hvor mange ressourcer politiet bruger på at bekæmpe cannabis«, siger han.

Ifølge Alternativet skal det være lovligt for unge over 18 år at købe cannabis hos statskontrollerede forhandlere, hvor produkterne skal deklareres, så forbrugeren ved præcis, hvad de får. Samtidig tror Alternativet, at det vil være en stor indtægtskilde for staten, og pengene skal ifølge Torsten Gejl bruges på misbrugsbehandling og forebyggelse.

Frygter du ikke, at en legalisering vil signalere at hash er ufarligt og vil få flere til at ryge?

»Jeg har måtte læse en masse rapporter om det, og der er ingen evidens for, at forbruget stiger. Der er ikke noget, der tyder på, at vi får et forhøjet forbrug, men vi kan bruge pengene (fra statskontrolleret salg . red) til noget godt«.

Alternativet har sammen med Enhedslisten, Radikale Venstre, SF og Liberal Alliance »givet hinanden håndslag på«, at lave en dansk model for legalisering af cannabis, som de vil fremlægge for det nye Folketing, siger Torsten Gejl.

Vanvittig dårlig idé

På den anden side står Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet. Her lyder argumenterne blandt andet, at det vil sende et signal til unge om, at hash ikke er farligt, selvom der er risiko for at få en hashpsykose første gang man ryger.

Mette Abildgaard, der er politisk ordfører i Konservative, vil under ingen omstændigheder være med til at legalisere hash i Danmark.

»I det Konservative Folkeparti er vi ikke et sekund i tvivl om, at det ville være en vanvittig dårligt idé at legalisere hash. Og det ville det, fordi hash er et rusmiddel, der er stærkt vanedannende. Det kan have meget store konsekvenser og give hashpsykoser ved første brug«, siger Mette Abildgaard.

Hun mener at en legalisering af hash vil få flere til at ryge, fordi det ville bidrage til at gøre hashrygning socialt og kulturelt acceptabelt.

»Vi skal se på de steder, hvor man har prøvet det her eksperiment. Der er nogle stater i Canada og USA , hvor man har set en markant stigning i forbruget, og i særdeleshed hos de unge«, siger hun.

Mette Abildgaard henviser til en amerikansk undersøgende fra 2017, der er lavet af HIDTA, som er en institution nedsat af den amerikanske regering. De arbejder for at styrke den nationale strategi for kontrol med euforiserende stoffer og undersøger blandt andet forbruget af cannabis efter legaliseringen i Colorado i USA. Undersøgelsen viser at forbruget er steget med 12 procent blandt unge.

Argumentet om at rockerne sidder på et markedet, som omsætter for milliarder, køber Mette Abildgaard heller ikke.

»Jeg ved ikke, hvad det er Torsten Gejl og de andre på venstrefløjen forestiller sig - at rockerne skulle begynde, at læse til socialpædagog, hvis vi fratager dem deres hashmarked? Rockerne vil bare begynde sælge nogen hårdere stoffer eller handle mere med kvinder til prostitution. Der vil altid være et marked for dem, og hvis ikke det er hash så er det våben eller noget helt tredje«, siger hun.

Hash er det mest udbredte stof i Danmark. Ifølge sundhedsstyrelsens har 41 procent i aldersgruppen mellem 16 - 24 år prøvet at ryge hash.

Legalisering vs. afkriminalisering

I Colorado i USA legaliserede man hash i 2014, og her betragtes det af de lokale myndigheder som en succes. Der bor 5,7 millioner mennesker og indtægterne på cannabis var i 2015 4,5 milliarder kroner. Myndighederne i Colorado foretog i 2017 en spørgeskemaundersøgelse blandt High School elever, der viste, at forbruget ikke var steget. Helt modsat den undersøgelse, der er lavet af HIDTA.

Men uanset, hvad undersøgelserne konkluderer, kan man alligevel ikke sammenligne Danmark og Amerikanske stater, siger professor på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet, Mads Uffe Pedersen.

»Når vi taler om, at legalisering vil øge, sænke eller bevare forbruget på status quo, så skal man have med, at forbruget i Colorado var tre gange højere, da man legaliserede, end det er i Danmark. Det er et fuldstændig andet niveau og en anden kultur, hvor man nogle steder betragter cannabis som mindre problematisk end alkohol«, siger han.

Annonce

»Det er vigtigt at have for øje, at udgangspunktet for staterne i USA og landene i Europa er meget forskellige. I de amerikanske stater, der legaliserer, er der et meget højt forbrug i forvejen«.

Ifølge Mads Uffe Pedersen er det vigtigt at diskutere hash i en dansk kontekst, hvor forbruget faktisk ikke er så højt i forhold til mange amerikanske stater. Han peger også på, at der bør skelnes bedre mellem legalisering og afkriminalisering. De 5 danske partier går ind for en legalisering, hvor han mener, at det ville være bedre, at diskutere en afkriminalisering.

Ved afkriminalisering er hash stadig ulovligt, men besiddelse fører ikke længere til straf. Mads Uffe Pedersen frygter, at en total legalisering vil få forbruget til at stige.

»Jeg er bange for, at det vil stige i Danmark, fordi vi har et forholdsvist moderat forbrug blandt unge. Hvis vi normaliserer det og får et amerikansk syn på cannabis, så ville vi også se en anden normalisering af forbruget, og så kan jeg bestemt ikke afvise, at det ville stige. Hvorimod, når vi ser på lande med afkriminalisering, så er forbruget ikke specielt meget højere end i Danmark«, siger han.

Derfor bør vi sammenligne os med lande i Europa, der har afkriminaliseret hash. Holland bliver ofte brugt som eksempel på et land med legalisering, men det er forkert. Holland har afkriminaliseret hash, så forbrugeren må købe og indtage hash på cafeer, der kaldes coffeeshops. I Portugal er hash også afkriminaliseret uden at have helt det samme system som i Holland.

»Besiddelse til eget forbrug er ikke strafbart, og besiddelse giver derfor ikke som i Danmark en plet på straffeattesten. I Portugal er det sådan, at man bliver henvist til en kommission, der skal afgøre, om man har et misbrug, hvis man bliver taget flere gange, og så kan man blive henvist til behandling«, siger han.

Den model kan Mads Uffe Pedersen godt se for sig i Danmark. Afkriminalisering er en helt andet måde at se tingene på, og han mener, at den politiske diskussion bør handle om det i stedet for en total legalisering. Han kender dog ikke til nogle eksempler, hvor legalisering direkte har påvirket forbruget på længere sigt, men siger, at forbruget som regel stiger til at starte med, og falder tilbage til udgangspunktet igen, hvad enten der er tale om legalisering eller afkriminalisering.

Læs mere:

  • Her er resultatet - klik og få detaljer

    • A
    • B
    • F
    • Ø
    • Å
    • C
    • D
    • K
    • I
    • O
    • E
    • V
    • P
    48 % 4 % 48 % 4 %
    Kilde: KMD/DR/Ritzau

    Se hele valgresultatet ›

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?